Her er KL's nyvalgte bestyrelse for 2022 til 2026. I midten forrest ses ny formand Martin Damm (V) (t.h.) og næstformand Jacob Bundsgaard (S).

Her er KL's nyvalgte bestyrelse for 2022 til 2026. I midten forrest ses ny formand Martin Damm (V) (t.h.) og næstformand Jacob Bundsgaard (S). - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Så er posterne i KL fordelt - se dem her

Ny formand for KL bliver som ventet Martin Damm (V), og Jacob Bundsgaard (S) bliver næstformand. Som noget nyt bliver der oprettet et udvalg om klimasamarbejde.

Udgivet: 17/03/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

De politiske partier har på gruppemøderne på Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg valgt medlemmerne til KL’s bestyrelse i valgperioden 2022-2026. De 17 udvalgte har herefter konstitueret sig og peget på Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg, som ny formand.

Det fremgår af en meddelelse fra KL.

”Nu går vi ombord i en ny periode, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med nye så vel som velkendte medlemmer i KL’s bestyrelse," siger Martin Damm og fortæller om, hvad der er af opgaver for KL:

"De kommende år vil store dagsordener fylde; en sundhedsreform, mere frihed til kommunerne, presset på det specialiserede sundhedsområde, et begrænset økonomisk råderum og høje forventninger og måske vigtigst af alt – hvordan vi skaffer hænder nok til at løse de store velfærdsopgaver,” siger Martin Damm.

Som noget nyt kommer der et ad-hoc udvalg for klimasamarbejde. Om det siger næstformand Jacob Bundsgaard:

"Klimaarbejdet fylder mere og mere i kommunerne, og det kom tydeligt frem ved kommunalvalget, at det optager vælgerne meget. Så det giver god mening med et udvalg på netop dette område.

Formand for det nye ad-hoc udvalg for klimasamarbejde bliver borgmester Frank Schmidt-Hansen (K), Vejen Kommune.

Her er en oversigt over fordelingen af posterne:

KL’s bestyrelse 2022-2026

Socialdemokratiet (S):

  • Jacob Bundsgaard (næstformand), borgmester Aarhus Kommune
  • Birgit Stenbak Hansen, borgmester Frederikshavn Kommune
  • Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester Holbæk Kommune
  • Peter Rahbæk Juhl, borgmester Odense Kommune
  • Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester Københavns Kommune
  • Thomas Gyldal Petersen, borgmester Herlev Kommune
Radikale Venstre (R):
  • Johan Brødsgaard (B), byrådsmedlem Silkeborg Kommune
Det Konservative Folkeparti (K):
  • Frank Schmidt-Hansen, borgmester Vejen Kommune
  • Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup Kommune
  • Sofia Osmani, borgmester Lyngby-Taarbæk Kommune

SF :

  • Tonni Hansen, borgmester Lolland Kommune

Venstre (V):

  • Martin Damm (formand), borgmester Kalundborg Kommune
  • Erik Flyvholm, borgmester Lemvig Kommune
  • Jesper Frost, borgmester Esbjerg Kommune
  • Ulrik Wilbek, borgmester Viborg Kommune
  • Jens Ive, kommunalbestyrelsesmedlem, Rudersdal Kommune

Enhedslisten (Enh.):

  • Per Clausen, kommunalbestyrelsesmedlem Aalborg Kommune

KL’s formandskab

På bestyrelsesmødet blev det desuden besluttet, hvem der skal sidde i KL’s formandskab. Formandskabet består af KL's formand og næstformand samt yderligere tre bestyrelsesmedlemmer.

Medlemmerne af KL's formandskab er:

  • Formand Martin Damm (V), Kalundborg Kommune
  • Næstformand Jacob Bundsgaard (S), Aarhus Kommune
  • Sophie Hæstorp Andersen (S), Københavns Kommune
  • Johan Brødsgaard (R), Silkeborg Kommune
  • Tonni Hansen (SF), Langeland Kommune

Derudover deltager Michael Ziegler (K) fra Høje-Taastrup Kommune, i sin egenskab af formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i formandskabsmøderne.

KL’s bestyrelse har også fordelt udvalgsposterne. Se dem her.

Sidst opdateret: 22/03/2022 - 14:51

Temaer: Navnenyt

Emner: KL - Kommunernes Landsforening, Martin Damm, (V) formand for KL og borgmester i Kalundborg

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]