- Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Budget 2027

Besparelser i folkeskolen udskydes i Randers

Udgivet: 23/09/2026

Del artiklen:

Randers Kommune har fredag den 18. september indgået aftale om det kommunale budget for 2027.

Det er en bred budgetaftale, som er indgået mellem SF, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten og Radikale.

"Jeg er rigtig glad for, at vi som led i vores aftale fordeler 12 millioner kroner i lokallønsmidler i år og 8,9 millioner kroner året efter til de faggrupper i kommunen, der arbejder hele døgnet og tættest på borgerne," siger Rosa Lykke Yde (SF), borgmester i Randers Kommune, i en pressemeddelelse.

Blandt overskrifterne i budgetaftalen lyder det, at flere børn og unge i udsatte positioner skal løftes.

Randers Kommune fastholder anlægsinvesteringerne i folkeskolerne, samt investerer i almenskolen med ekstra pædagogisk personale.

"Vi har sammen fundet midler til at løse kapacitetsudfordringerne med fire nye vuggestuer. Vi værner om Selvhjælp Randers og Randers Krisecenter, så vi kan fremme projektet Ung mod Vold. Samtidig er vi glade for, at vi nu styrker sundhedsområdet med områdeudviklere i landdistriktet og i fællesskab har fundet driftsmidler til områdefornyelser," siger Jesper Gade, gruppeformand i Socialdemokratiet, i pressemeddelelsen.

Desuden udskydes en besparelse på skoleområdet, som blev besluttet i forbindelse med budget for 2023-2026, så skolerne alligevel ikke skal spare 7,2 millioner kroner i 2027, 12,3 millioner kroner i 2028 og 5,2 millioner kroner i 2029.

JSC

Sidst opdateret: 23/09/2026 - 12:38

Temaer: Budget 2027

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]