
- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ringsted henter ny centerchef i Odsherred
Udgivet: 01/09/2026
Rasmus G. Hansen bliver ny centerchef for Social- og Sundhedscentret i Ringsted Kommune fra 1. oktober.
Det oplyser Ringsted Kommune i en pressemeddelelse.
Her får han det overordnede ansvar for et bredt velfærdsområde, der spænder fra plejecentre, hjemme- og sygepleje til visitation, træning og genoptræning, handicap, socialpsykiatri og sundhedsfremmende indsatser.
Samtidig skal Rasmus G. Hansen arbejde tæt sammen med direktionen, byrådspolitikere og andre ledere. Han overtager stillingen efter Alice Morsbøl, der har valgt at gå på pension efter otte år i jobbet.
Rasmus G. Hansen kommer fra en stilling som centerchef for Omsorg og Sundhed i Odsherred Kommune.
FGH
Sidst opdateret: 03/09/2026 - 11:44
Temaer: Navnenyt













































