
Johannes Lundsfryd. - Foto: Middelfart Kommune
Tidligere borgmester får nyt job som seniorrådgiver
Udgivet: 18/08/2026
Johannes Lundsfryd, tidligere socialdemokratisk borgmester i Middelfart Kommune, starter i næste uge som seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Han opgave bliver primært at understøtte arbejdet med Den Grønne Trepart og de kommende Signaturprojekter.
"Vi har brug for store, sammenhængende naturområder, der skal give Danmarks vilde natur og biodiversitet den plads, den så hårdt har brug for. Det skal ske samtidig med, at vi sikrer rent drikkevand og en markant bedre kvalitet af vandet i havet, åer og søer," skriver han på LinkedIn.
"Med min baggrund fra kommunalpolitik og mange års arbejde med natur og klima glæder jeg mig til at bidrage til, at vi for alvor skaber konkrete resultater."
Han fortsætter i byrådet, men vil fremover have sit hovedfokus på det nye job, understreger han.
RMN
Sidst opdateret: 18/08/2026 - 10:32
Temaer: Navnenyt













































