Kristine Klæbel har siden 2021 været direktør for direktør for by, kultur, miljø og beskæftigelse i Albertslund Kommune. Nu skal hun stå i spidsen som kommunaldirektør.

Kristine Klæbel har siden 2021 været direktør for direktør for by, kultur, miljø og beskæftigelse i Albertslund Kommune. Nu skal hun stå i spidsen som kommunaldirektør. - Foto: Albertslund Kommune

Albertslund finder ny kommunaldirektør i egne rækker

Den hidtidige områdedirektør har været konstitueret som kommunaldirektør siden maj og får nu jobbet permanent.

Udgivet: 25/06/2026

Frederik Gjersen Hansen

Journalist

Del artiklen:

Kristine Klæbel bliver ny kommunaldirektør i Albertslund Kommune.

Det besluttede kommunalbestyrelsen onsdag aften, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Klæbel har siden 2021 været kommunens direktør for by, kultur, miljø og beskæftigelse. Siden maj har hun været konstitueret kommunaldirektør i kommunen.

"Det betyder meget for mig at få muligheden for at stå i spidsen for Albertslund Kommune. Det er en by og organisation, jeg kender indgående og holder meget af. Samtidig vil jeg også rette en stor tak til medarbejderne for deres engagement og den indsats, de hver dag leverer. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet og bygge videre på det stærke fundament, der allerede er i Albertslund," siger hun i pressemeddelelsen.

Borgmester Lars Gravgaard Hansen (K) fremhæver, at Klæbel kender kommunen godt.

"Hun har som områdedirektør i mere end fem år været med til at skabe en positiv udvikling, og har vist stærkt lederskab og gode samarbejdsevner. Jeg glæder mig til et godt samarbejde med Kristine om udviklingen af Albertslund Kommune," siger han i pressemeddelelsen.

Kristine Klæbel efterfølger Henrik Harder, der 1. maj skiftede til en stilling som kommunaldirektør i Næstved Kommune.

Dermed mangler fire kommuner nu en fast kommunaldirektør: Hørsholm, Rebild, Assens og Stevns.

Fik du læst?

Thisted ansætter ny kommunaldirektør

Sidst opdateret: 25/06/2026 - 13:32

Temaer: Navnenyt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]