
- Foto: Middelfart Kommune
Ny direktør for Børn, Unge og Kultur i Middelfart
Udgivet: 06/05/2026
Tirsdag godkendte byrådet i Middelfart Kommune ansættelsen af Trine Verner Jensen som ny direktør for Børn-, Unge- og Kulturforvaltningen. Hun kommer fra en stilling som børn- og ungechef med ansvar for dagtilbud i Viborg Kommune.
"Middelfart Kommune har stærke faglige visioner på børn- og ungeområdet, og der er skabt et fælles fagligt fundament for blandt andet at give alle børn lige chancer. På kulturområdet er der en stærk udvikling med gode aktører, som sammen med kommunen sætter Middelfart Kommune på verdenskortet med spændende arrangementer og attraktioner. Det udgangspunkt vil jeg gerne bygge videre på sammen lederne i forvaltningen, direktionen og det nye byråd, siger Trine Verner Jensen i en pressemeddelelse fra kommunen.
Her fremgår det, at den nye direktør har en baggrund som skolelærer og en en master i offentlig ledelse.
Siden 2005 har Trine Verner Jensen arbejdet som leder på det kommunale børneområde. Først som skoleleder og siden som områdechef i Aarhus Kommune, og altå siden 2020 været børn- og ungechef med ansvar for dagtilbud i Viborg Kommune.
Trine Verner Jensen overtager stillingen den 1. juni.
SA
Sidst opdateret: 06/05/2026 - 11:12
Temaer: Navnenyt













































