
- Foto: Jammerbugt Kommune
Direktør indstillet til fyring
Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune har indstillet, at direktør for Social-, Sundhed- og Beskæftigelse, Hanne Madsen, skal fyres.
Udgivet: 30/04/2026
Der ønskes en anden profil til den fremadrettede ledelse af Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen i Jammerbugt Kommune.
Derfor har Økonomiudvalget indstillet, at samarbejdet med direktør Hanne Madsen ophører.
Det skriver borgmester Christian Hem (V) i en pressemeddelelse.
Direktøren er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer en endelig beslutning senest på byrådsmødet den 28. maj.
Hanne Madsen har været i jobbet siden 2013.
Kommunaldirektør Tue von Påhlman overtager Hanne Madsens opgaver midlertidigt.
AØM
Sidst opdateret: 05/05/2026 - 12:16
Temaer: Navnenyt













































