- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Eks-overborgmesterkandidat vil skabe internationalt folkemøde

Udgivet: 27/04/2026

Del artiklen:

Pernille Rosenkrantz-Theil vil sammen med sin kæreste, iværksætter og byrådsmedlem i Gribskov Kommune for De Radikale Claus Bindslev, stable et internationalt folkemøde med over 300.000 gæster på benene.

Det skriver Ekstra Bladet.

'Det internationale folkemøde MOVE' hedder projektet, der skal foregå i Fælledparken i august 2027.

I præsentationen af projektet lægges der op til, at prominente navne skal være trækplaster for festivalen.

Barack Obama, Zelenskyj, Donald Tusk og Mette Frederiksen foreslås som mulige talere.

"Som verden har udviklet sig, er der mere end på noget andet tidspunkt i min levetid behov for en fælles samtale i den demokratiske del af verden. Men om vi kan få projektet op at flyve, ved vi ikke endnu. Så det er alt for tidligt at begynde at sige noget mere konkret om det," skriver Pernille Rosenkrantz-Theil til Ekstra Bladet.

Indtil videre har Fagbevægelsens Hovedorganisation tilkendegivet, at de overvejer at støtte projektet økonomisk.

Andre mulige støtter, der har nævnt i forbindelse med projektet, inkluderer Dansk Erhverv og Dansk Industri, men over for Ekstra Bladet oplyser de nu, at de ikke kommer til give støtte.

AØM

Sidst opdateret: 27/04/2026 - 11:00

Temaer: Navnenyt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]