- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jes Lunde gør comeback som rådmand

Udgivet: 23/04/2026

Del artiklen:

Morten Thiessen (K) meddelte onsdag, at han søger orlov som rådmand for Børn og Unge i Aalborg Kommune.

Rådmanden skal fra juni og seks måneder frem lave humanitært arbejde i Ukraine.

I stedet skal Jes Lunde (R) bestride posten som rådmand. Han har tidligere været rådmand for Sundhed og Kultur i kommunen.

Adspurgt af TV 2 Nord, om Jes Lunde kommer ind som rådmand og skal agere "bænkevarmer", mens Morten Thiessen er i Ukraine, svarer Jes Lunde følgende:

"Nej, overhovedet ikke. Jeg skal sørge for, at der kommer et fornuftigt budget på skole- og daginstitutionsområdet i 2027. Det bliver en af mine meget store opgaver. Jeg skal desuden arbejde med kvaliteten og trivslen for børn og unge, som jeg har været optaget af i mange år. Så der er mange spændende opgaver i det," siger Jes Lunde og tilføjer:

"Heldigvis er Morten Thiessen og jeg enige om langt det meste på forhånd, så jeg tror ikke, at vi får nogen konflikter ud af det her."

JSC

Sidst opdateret: 23/04/2026 - 11:30

Temaer: Navnenyt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]