Kommunerne må ikke lade deres mindretal i sundhedsrådene føre til passivitet.

Det fastslår direktør i Sundhedsstyrelsen Jonas Egebart, som er optaget af, at alle går aktivt ind arbejdet med udvikling af nærsundhedsplaner og det nære sundhedsvæsenet.

Det skriver NB-Ældre.

Budskabet blev også understreget af sundhedsminister Sophie Løhde (V), da hun talte på KL’s Sundhedskonference tirsdag, hvor hun opfordrede kommunerne til at "gribe chancen".

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart ligger der en stor og vigtig opgave for regioner og kommuner i sundhedsrådene i at gå helhjertet ind i arbejdet og finde gode faglige løsninger i fællesskab.

"Vi er helt enige med ministeren i at parterne skal gribe chancen, og investere tid og kræfter i arbejdet i sundhedsrådet."

Efter fordelingen af pladser har der været kritiske røster om den kommunale repræsentation. De første møder i sundhedsrådene er nu afholdt, og her har både konstruktionen og embedsmændenes deltagelse været til debat. Alligevel er meldingen fra rådene ifølge Jonas Egebart, at arbejdet er kommet godt fra start, og at der er en konstruktiv tilgang og positiv energi i samarbejdet.

Han mener dog, at der eksisterer en potentiel risiko for manglende engagement i sundhedsrådene.

"Man kan tale om den objektivt og teoretisk. Men jeg har erfaring fra det regionalpolitiske niveau, og når man når dertil, hvor man er tæt på borgerne og driftsledelsen – og det tænker jeg også gælder for det kommunale niveau – så er man interesseret i at gøre det godt for borgerne. Det synes jeg skinner igennem."

Jonas Egebart hæfter sig ved at samarbejdet indtil videre har været konstruktivt og glæder sig til at følge med i, hvordan der arbejdes videre med nærsundhedsplanerne. Han er dog tilbageholdene med at fælde en endelig dom.

"Der skal nok være en tilbageholdenhed med at gøre det så tidligt," siger han.

Den virkelige kamp

Om engagementet holder, afhænger dog også af, hvad sundhedsrådene konkret skal levere.

Jan Nielsen, direktør for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune, påpeger, at de første møder i sundhedsrådene naturligt nok har haft meget fokus på opgaveflyt og delingsaftaler.

"Det har været en vigtig og vanskelig opgave at lande. Men den svære opgave kommer, når vi er på den anden side af de mere praktiske og overskuelige opgaver: at få vendt sygehuset udadtil. Det bliver ikke nogen nem opgave," siger Jan Nielsen, som selv har arbejdet i sundhedssektoren:

"Jeg ved, hvor vanskeligt det er at ændre de fagprofessionelles tilgang til opgaven. Det bliver den største udfordring. Det er netop det, sundhedsrådene for alvor skal arbejde med og sætte en tydelig retning for – og holde fast i."

Hvor Jan Nielsen peger på den faglige omstilling som den største udfordring, peger Thomas de Richelieu, direktør for Ældre- og Sundhed i Lolland Kommune, på, hvad der kan ske, når den omstilling får konkrete konsekvenser.

"Der er gode toner lige nu, og det er vigtigt, at der bliver lagt en bund. Men det er jo fordelingspolitik. Der er ingen borgere, der synes, det er sjovt at aflevere noget til nogen andre. Så selvfølgelig kan det begynde at boble.”

Han peger på, at borgmestre er valgt til at varetage lokale interesser.

"Det er illusorisk at tro, at det ikke spiller ind. Der skal bygges bro og findes en balance."