To år med Arnepension: 88 kommuner har i dag flere på tidlig tilbagetrækning
Selvom andelen på efterløn er faldet markant de seneste år, så betyder tilgang til Arne-, senior- og førtidspension, at der i februar var ca. 12.500 flere på tidlig tilbagetrækning end to år tidligere. Se udviklingen her:
Udgivet: 15/04/2024
På to år er andelen af arbejdsstyrken på tidlig tilbagetrækning steget med 0,6 procentpoint. Selvom det ikke lyder af meget, så svarer det til, at ca. 12.500 mennesker har trukket sig fra arbejdsmarkedet før tid.
Det er specielt en øget tilgang til senior-, Arne- og førtidspension, der driver fremgangen.
Udviklingen i ydelserne er vigtige, da det er landets kommuner, der i sidste ende skal betale størstedelen af regningen for ydelserne. Den refusion, som kommunerne modtager, fordeles efter folketal, og derfor taber kommuner med en højere andel på ydelserne end gennemsnittet store beløb.
Blandt kommuner med den største stigning de sidste to år ses Fredericia, Albertslund, Odsherred, Høje-Taastrup, Faxe, Vesthimmerlands og Frederikssund kommuner, der har alle oplevet en stigning på over 1,2 procentpoint af arbejdsstyrken på tidlig tilbagetrækning. Det er det dobbelte af landsgennemsnittet på 0,6 procentpoint. Den toårige periode er valgt, da det blev muligt at modtage Arne-pension fra 1. januar 2022.
Med en udvikling under landsgennemsnittet er kommuner som Guldborgsund, Langeland, Lolland, Tønder og Aabenraa, der ellers ligger i den højere ende, hvis man ser på den samlede andel på tidlig tilbagetrækning.
(artiklen fortsætter under kortet)
Pensioner med forskellige krav
På landsplan er andelen af efterlønsmodtagere faldet med 0,6 procentpoint siden 2022, men den udvikling er modgået med en stigning i Arne-, senior- og førtidspension på sammenlagt 1,4 procent point. Samtidig er fleksydelsen næsten udgået, og udgør de resterende 0,2 procentpoint.
Med til udviklingen hører, at der ligger forskellige forudsætninger til grund for tildelingen af de forskellige pensioner.
Professor i sundt arbejdsliv Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forklarer:
"Der er forskellige muligheder for tidlig tilbagetrækning i Danmark. For at få mulighed for efterløn skal man have indbetalt til det gennem mange år, samt være medlem af en a-kasse. For Arne-pensionen handler det om, at man har arbejdet stort set hele voksenlivet. Senior- og førtidspension er for personer med varigt nedsat arbejdsevne, eller det vi kalder at være "nedslidt" i daglig tale."
Netop derfor er det ifølge professoren meget svært at forudsige udviklingen af ydelserne:
"Det betyder også, at der er meget svært at spå om udviklingen, da der indgår mange faktorer. Hvor mange har lyst til at blive på arbejdsmarkedet, og hvor mange er ikke i stand til det? Samtidig er både senior- og Arne-pensionen relativt nye ordninger, så det er svært at spå om, hvor det endelige niveau kommer til at ligge. Oven i det kommer de politiske valg om, hvilke muligheder for tidlig tilbagetrækning, der skal være i Danmark i fremtiden."
Sidst opdateret: 16/04/2024 - 10:04
Emner: Tidlig pension







































