- Foto: Lars Møller / DIF

Historisk mange børn er med i idrætsforeningerne

Nye idrætstilbud og bedre samspil med dagtilbud har givet medlemsboom blandt de helt små børn.

Udgivet: 22/11/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det myldrer med helt små børn ude i landets idrætsforeninger. I perioden fra 2018-22 er antallet af børnemedlemmer på 0-6 år i idrætsforeningerne under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI gået fra 188.462 til 214.024.

Det skyldes ifølge DIF et målrettet arbejde med at gøre idrætten mere attraktiv for de mindste.

”Vi er virkelig glade for, at det er lykkes at få så godt fat i de helt små. Det skyldes i høj grad, at vores idrætter skaber skræddersyede tilbud, der er nemme at gå til. Nanobasket, Trille & Trolle i håndbold og Ramasjang Volley er eksempler på, hvordan man har skabt nye udgaver af boldspil med fokus på legen, hvor de helt små kan være med,” siger Karin Ingemann, der er udviklingschef i DIF.

Næste skridt bliver at give børnene lyst til at fortsætte i overgangen til de lidt større årgange.

”Det sociale er helt centralt på tværs af aldersgrupper. Derfor skal vi have fokus på de gode miljøer i overgangen fra tumlinge til børnemedlemmer og igen i ungdomsårene, hvor der kommer konkurrence fra efterskoler, skærme, gymnasieliv og fester. Derfor kommer vi til at fokusere på de stærke fællesskaber og på at udvikle trænerrollen gennem et trænerløfte til alle med ansvar for børn og unge,” siger Karin Ingemann.

De største højdespringere i nye medlemmer:

  • Gymnastik (+12.131)
  • Fodbold (+8.727)
  • Håndbold (+2979)
  • Dans (+672)

Sidst opdateret: 22/11/2023 - 08:37

Emner: Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]