Strategisk medietræning af de kommunale medarbejdere skal erstattes med 'åbenhedstræning'. Det budskab gik rådmanden for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune, Christian Budde (V), ud med i sidste uge.

I et interview med NB-Kommune forklarer han, at baggrunden for pressemeddelelsen med den bombastiske overskrift ”Rådmand skrotter medietræning” er et ønske om at ændre fortællingen om forråelse på ældreområdet, som ifølge rådmanden præger hele Danmark, men i særdeleshed ramte Aarhus Kommune for tre år siden, da TV2 med skjult kamera afslørede, hvordan en 90-årig dement borger blev behandlet på plejehjemmet Kongsgården. Klippene fra dokumentaren gik landet rundt og fik den pressede forvaltning til at skærme sig mod medierne, fortæller Christian Budde.

”Med Kongsgården og Else i loftliften har vi på ubehagelig vis i Aarhus oplevet, at det narrativ og den episode ligesom blev en del af et nationalt traume på ældreområdet. Det har ført til, at vi i hvert fald hos os selv i Aarhus Kommune er kommet ind i sådan en negativ spiral med, at medierne var noget, som vi forbandt med noget farligt”, siger Venstre-rådmanden til NB-Kommune.

Modsvaret fra forvaltningen var at lukke sig om sig selv og indføre en selektiv og strategisk tilgang til pressehenvendelser. Det øgede blot den negative opmærksomhed, som ifølge rådmanden også påvirkede plejehjemsbeboere, pårørende og medarbejderne.

”Vi var ikke dygtige nok til at tage telefonen, når journalisterne ringede, og vi lavede nok også for tit afværgemanøvrer, altså syltede svarene eller svarede meget i øst og vest og sådan nogle ting,” siger Christian Budde, der med åbenhedsdagsordenen ønsker at sætte en anden retning.

”Vi er nået frem til en erkendelse af, at vi selvfølgelig godt kan sige, at nogle medier er for unuancerede og tænker for meget i clickbait og så videre, men vi kunne til sidst konstatere, at der i hvert fald var fire fingre, der pegede tilbage på os selv.”

Faglig stolthed

Nu foreslår du at erstatte medietræning med åbenhedstræning? Er det en udmelding fra dig som politiker eller fra hele forvaltningen?

”Både og”, siger Christian Budde og uddyber:

”Jeg har sagt, at vi vil gerne kendes på en åbenhedskultur, og vi er klar til, at vores ledere og medarbejdere skal være kontaktbare. Det fede er, at både vores forstandere og medarbejdere siger, at de sådan set gerne vil kontaktes af journalisterne, fordi de også har en faglig stolthed og nogle faglige nuancer, som de gerne vil bidrage med, og som man jo ikke nødvendigvis får med som journalist, hvis man kun snakker med en politiker eller med en pressemedarbejder. Så på den måde er der egentlig et gensidigt ønske om at komme tættere på en mere nuanceret fortælling. Det er ikke, fordi vi skal hælde glasur ud over det hele, men vi vil gerne fortælle om, hvordan det går med ældreområdet i dag. Vi lykkes med rigtig mange ting, og så er der også nogle dilemmaer og noget, der er svært - og det vil vi sådan set gerne kommunikere ud”, siger rådmanden.

Han har inviteret Dansk Journalistforbund, DJØF, FOA, DSR, KL og Danske Regioner til at levere input til åbenhedstræningen, og hvis det bliver en succes, vil Aarhus Kommune dele konceptet med andre kommuner, regioner og ministerier.

”Jeg har en kæmpe interesse i at gøre borgerne trygge og i at gøre mine medarbejdere fagligt stolte. Derfor forsøger vi os med den her tilgang, hvor vi helt bevidst bruger semantikken omkring åbenhed for at forpligte os selv. Jeg vil forpligte mine 6.500 medarbejdere til, at vi skal have en åben tilgang og en åben kultur. Men der er ikke nogen tvivl om, at det er jo pionerarbejde, vi er i gang med.”

Hvilke praktiske ændringer har I allerede lavet?

”Vores HR- og kommunikationsafdeling er i gang med at kigge ind i, at vi helt konkret skal have en navneliste, hvor der er et ekstra antal forstandere og et ekstra antal medarbejdere, som vi kan udlevere til medierne, så de har en liste i skuffen, hvis de vil lave historier om afbureaukratisering, frisættelse eller dokumentation”.

Han tilføjer, at medarbejderne, der kommer til at stå på sådan en liste, vil blive forberedt godt.

”De har brug for en eller anden form for basiskompetence, hvor vi gerne vil give dem noget åbenhedstræning. De skal jo have en forståelse for, at de må godt tale imod rådmanden, men de skal selvfølgelig også kende til, hvor står vi henne politisk og strategisk. Nogle af dem er jo langt væk fra en politisk rådhusvirkelighed i det daglige. Vi skal klæde dem godt på, så de bliver trygge ved det. Det er en forudsætning”.

Asymmetri i opfattelsen

Christian Budde mener, at medarbejderne på ældreområdet har noget at vinde ved at stille sig mere åbent frem over for pressen.

”Det er meget slående for mig, at når vi laver tilfredshedsmålinger i Aarhus Kommune, så kan vi se, at omkring 9 ud af 10 svarer, de er rigtig tilfredse med det møde, de har med Aarhus Kommune på plejehjem og i ældreplejen. Men hvis man spørger aarhusianerne generelt, så er opfattelsen, at det kun er 50 procent, der er tilfredse. ”Det vil sige, der er en kæmpe asymmetri i forhold til borgernes oplevelse af ældreområdet. Hvor har de det fra? Det er formentlig, fordi medierne giver et skævvredet billede af virkeligheden.”

På det seneste har sundheds- og omsorgsforvaltningen holdt møder med Constructive Institute, der promoverer løsningsorienteret journalistik, og de lokale og regionale medier i Århus-området.

”Indtil videre har vores medier lokalt og regionalt kvitteret enormt positivt, fordi de oplever, at vi er mere tilgængelige”, fortæller Christian Budde.

”De synes også, det er fedt, at de kan få lov til at kontakte en forstander eller en medarbejder. Det er klart, at vi selvfølgelig øver os på, hvordan vi klæder vores medarbejdere godt på - sådan at der også er en tryghed, og at de har de forudsætninger, de nu skal have.

Større tilgængelighed

I mange kommuner har der - ligesom i ministerierne - været en stigende tendens til, at man som journalist ikke kan få mulighed for at lave interview med fagmedarbejdere eller chefer i embedsværket og må nøjes med at modtage et skriftligt svar gennem en presseafdeling. Er det også noget, som I vil gøre op med?

”Man kan godt forstå de logikker med, at man lukker sig lidt omkring sig selv, når man har haft nogle trælse sager for at gøre sig mindre sårbar. Så bliver det i stigende grad pressemeddelelser og skriftlige kommentarer, man får. Jeg tror, at den triste konsekvens er, at borgerne, der orienterer sig i medierne, kommer til at mange nogle nuancer. Så i sidste ende graver vi os selv dybere ned i et hul, som bliver asymmetrisk i forhold til, hvordan vores virkelighed er.

Som journalist kan man tit selv finde ud af, hvilken direktør, afdelingschef eller fagmedarbejder der er den rette til at levere oplysninger. Hvis jeg ringer direkte til en af cheferne i din forvaltning, vil man så ikke blive henvist til presseafdelingen, sådan som man gør mange steder?

”Det, vi sigter efter, er, at man på alle niveauer i forvaltningen - om du vil have en kommentar fra sundhedsenheden eller hjemmeplejen eller plejehjem - kan få fat i en lederstemme eller i en medarbejderstemme. Det er helt klart den ambition, vi arbejder med - og det er også en invitation, som vores medarbejdere og ledere har grebet. De har en faglig stolthed, de gerne vil sætte i spil. Nogle gange kan de måske ærgre sig over, at dem højere oppe i systemet ikke altid har jord under neglene. Der tabes jo noget viden hver gang, man springer et led over,” siger Christian Budde.

Muldvarp eller åben dør

Han håber, at den nye tilgang får den effekt, at medierne undlader at sende muldvarpe ud på arbejdspladserne med skjult kamera. Det vakte derfor ærgrelse, at TV2 i månederne op til folketingsvalget i 2022 placerede en journalist i hjemmeplejen og gik undercover, på trods af forvaltningen var begyndt at signalere mere åbenhed.

”Selvom vi inviterede dem indenfor, valgte de samtidig at sende en muldvarp ud i vores hjemmepleje i Aarhus. Vi er nødt til at have nogle principper for, hvordan vi samarbejder. Hvornår er det okay journalistisk at sende en muldvarp ud, hvorfor kan man ikke starte med det gode, starte med at være nysgerrig, og spille hinanden gode?”, siger rådmanden om det presseetiske spørgsmål.

Planen er, at åbenhedstræningen i Aarhus sættes i gang i foråret 2024. Rådmanden håber, at resultatet bliver en mere nuanceret fremstilling af de dilemmaer, der omgiver ældreområdet i en tid, hvor antallet af ældre borgere vokser.

”Når vi har rekrutteringsudfordringer, som vi ved bliver endnu sværere i de kommende år, har vi brug for at åbne os op. Jeg tror, at en del af kuren mod nogle af de udfordringer, vi har, er at ændre det selvbillede og image, vi har på ældreområdet. Man kan sige, at vi har kniven på struben, og derfor tænker jeg også, at vi politisk er nødt til at prøve nogle nye tilgange af. Så jeg håber da, at du ringer til mig om et halvt års tid, og så jeg kan sige, at vi står et bedre sted”, slutter Christian Budde.