Niels Milo Poulsen er blevet fastansat som kommunaldirektør i Halsnæs Kommune efter en periode som konstitueret.

Niels Milo Poulsen er blevet fastansat som kommunaldirektør i Halsnæs Kommune efter en periode som konstitueret. - Foto: Halsnæs Kommune

Konstitueret kommunaldirektør bliver fastansat

Niels Milo Poulsen fortsætter som kommunaldirektør i Halsnæs Kommune efter at have været konstitueret i jobbet siden marts.

Udgivet: 31/08/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Torsdag morgen har byrådet i Halsnæs Kommune besluttet at fastansætte Niels Milo Poulsen som ny kommunaldirektør.

Han blev konstitueret kommunaldirektør i marts, efter Halsnæs Kommune med øjeblikkelig virkning dengang fritstillede Jan Michelsen efter bare halvandet år på posten. Årsagen til den fyring kendes stadig ikke, da kommunen ikke vil udtale sig om en personalesag.

Niels Milo Poulsen har været ansat i Halsnæs som direktør for børne- og ungeområdet, socialområdet, ældreområdet og sundhedsområdet siden 2019.

Derudover har han tidligere været både velfærdsdirektør og socialdirektør i blandt andet Furesø og Værløse kommuner.

Den nye kommunaldirektør en solid kommunal og lokal erfaring at trække på, når han fortsætter arbejdet i direktionen i Halsnæs Kommune. Det skriver kommunen i en meddelelse.

Niels Milo Poulsen glæder sig til fortsat at kunne trække i arbejdstøjet i kommunen:

”Jeg er virkelig glad for den tillid, byrådet har udvist mig, og det er med stor ydmyghed og stolthed, at jeg træder ind i rollen som kommunaldirektør. Halsnæs står et rigtig godt sted lige nu med økonomisk stabilitet og mange gode udviklingsplaner i pipelinen heriblandt at gøre Halsnæs til en attraktiv bosætningskommune."

"Jeg ser frem til sammen med resten af organisationen at realisere de store ambitioner og visionære planer i årene frem. Ikke mindst på grund af det store engagement og høje faglighed hos medarbejdere i hele organisationen, der yder en fantastisk indsats for at løse de mange opgaver og levere en god service til borgerne hver dag,” siger Niels Milo Poulsen.

Også borgmester Steffen Jensen (S) ser frem til at fortsætte det gode samarbejde:

”Niels har både som direktør og siden konstitueret kommunaldirektør bevist, at han besidder de rette kvalifikationer til at varetage stillingen. Med sit indgående kendskab til Halsnæs, sit gode blik for de strategiske processer kombineret med en stor vilje og engagement til at fortsætte den positive udvikling, er jeg overbevist om, at Niels også fremadrettet vil være et stort aktiv for kommunen,” siger Steffen Jensen.

Sidst opdateret: 31/08/2023 - 11:07

Temaer: Navnenyt

Emner: Halsnæs Kommune, Kommunaldirektør

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]