Som led i at hjælpe kommunerne med at styre økonomien på det specialiserede socialområde, der i de seneste år har været i en voldsom udgiftsvækst, indgår 6 ud af ekspertudvalget på det specialiserede socialområdes 11 anbefalinger i økonomiaftalen for 2024. Det skriver NB-Økonomi.

Det er i overvejende grad de mindst vidtgående anbefalinger, der indgår i økonomiaftalen, hvilket betyder, at de anbefalinger, der i højest grad har til formål at sætte økonomien først, ikke indgår.

Det glæder formanden for Dansk Handicapforening Thorkild Olsesen.

"Regeringen har lyttet til vores kraftige advarsel om at følge de mest problematiske anbefalinger fra et ekspertudvalg på socialområdet og har kun taget mindre vidtgående anbefalinger med. (...) Så tak til regeringen for ikke at trække socialpolitikken i en helt forkert retning," siger han torsdag aften i en pressemeddelelse.

Dermed er det også de initiativer, der i højst grad ville give kommunerne mulighed for at nedbringe udgifterne til det specialiserede socialområde, der ikke er en del af økonomiaftalen.

Regeringen vil på baggrund af aftalen om initiativerne gå i dialog med KL og andre interessenter på området inden man vil søge at fremsætte de nødvendige lovforslag i samarbejde med Folketingets partier.

De seks konkrete initiativer, der arbejdes videre med, er:

Udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet

Kommunerne får en særlig flerårig anlægsramme til at udvide botilbudskapaciteten. Konkret får kommunerne 200 millioner i 2024, 600 millioner i 2025 og 700 millioner i 2026. Pengene udmøntes som en lånepulje, som kommuner, der ønsker at udvide botilbudskapaciteten, kan ansøge om at få adgang til.

Dermed kan kommunerne udvide kapaciteten for i alt 1,5 milliarder kroner over de næste tre år.

Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud

Der indføres en formaliseret beløbsgrænse for meromkostningerne for alternative tilbud på 0 procent. Det betyder i praksis, at en borger ikke kan kræve at komme i et tilbud som er dyrere end det, som kommunen har visiteret borgeren til.

Man vil "i videst muligt omfang" sikre fair konkurrence mellem offentlige og private tilbud ved at tage højde for ens beregning af takster på tværs af tilbud.

Takstlofter på tilbud underlagt selvmøderprincippet

På områder med selvmøderprincip, hvilket primært vedrører kvindekrisecentre og hjælpe til hjemløse såsom herberger, forsorgshjem og lignende, vil man indføre takstlofter.

Det gøres for at sikre kommunerne en nemmere økonomisk styring af området og give sikkerhed og ensartethed omkring udgifterne. Takstloftet skal udmøntes i sammenhæng med omlægningen af hjemløseindsatsen, som har til formål at nedbringe antallet af hjemløse gennem blandt andet den såkaldte Housing First-tilgang.

Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud

Der skal igangsættes en analyse af de tilsyn, der føres med tilbud på socialområdet. Formålet med analysen er at undersøge, om tilsynene kan gøres mindre bureaukratiske med henblik på at nedbringe administrationsudgifterne og forenkle og ensrette tilsynene.

Analysen skal være klar til drøftelse i forbindelse med næste års økonomiforhandlinger om kommunernes økonomi for 2025.

Nytænkning af merudgiftsydelsen

Der skal udarbejdes en ny model for merudgiftsydelsen, hvor borgeren "indplaceres på et af få fastsatte ydelsesniveauer på baggrund af en konkret og individuel vurdering, der i videst muligt omfang baseres på objektive faktorer i form af eksempelvis borgerens konkrete funktionsnedsættelse."

Formålet med den nye model er at sikre et mere transparent system for både kommunen og borgeren og at nedbringe kommunernes administrationsudgifter "markant".

Bedre viden og data

Datagrundlaget på socialområdet skal udbygges for at få en bedre viden om, hvilke initiativer på socialområdet, der har den største effekt.

Konkret skal der føres national statistik over udvalgte udgifter efter serviceloven, der skal være mere viden om de opnåede resultater, der skal etableres datagrundlag for at sikre bedre kapacitetsstyring af de sociale tilbud.

Desuden skal der skabes et fællesoffentligt arbejde om datainfrastrukturen på socialområdet med henblik på at sikre en bedre brug af data i arbejdet med borgeren.

Parterne understreger, at den omfattende dataindsamling ikke skal skabe mere bureaukrati, men derimod skal fremme og identificere hvilke tiltag, der har den mest effektive virkning.