Jesper Carlsen indtager Rebild Kommune som ny kommunaldirektør 1. juni.

Jesper Carlsen indtager Rebild Kommune som ny kommunaldirektør 1. juni. - Foto: Rebild Kommune

Rebild ansætter ny kommunaldirektør

Rebild Kommunes nye kommunaldirektør kommer fra en stilling som direktør for Børn og Arbejdsmarked i Hjørring Kommune. Han afløser Christian Hesthaven, der tidligere på året blev chef for Nævnenes Hus i Viborg.

Udgivet: 28/04/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Jesper Carlsen bliver ny kommunaldirektør i Rebild Kommune. Han kommer fra en stilling som direktør for Børn og Arbejdsmarked i Hjørring Kommune.

"Jeg er stolt og beæret over den tillid som borgmester og byråd i Rebild Kommune har vist mig ved at tilbyde mig stillingen som kommunaldirektør. Jeg glæder mig til opgaven og være med til at gøre en forskel for borgere og virksomheder i kommunen. Men samtidig bliver det også vemodigt at sige farvel til Hjørring Kommune efter ni fantastiske år," skriver Jesper Greth i et opslag på LinkedIn.

Borgmester Jesper Greth (V) ser frem til samarbejdet, der begynder 1. juni:

"Jespers erfaringer fra lederstillinger i både Thisted og Hjørring Kommune bliver yderst værdifulde for Rebild Kommune og for det samarbejde med byrådet, han bliver en central del af. Han har et skarpt blik for at skabe og udvikle gode relationer både indenfor og udenfor organisationen. Jespers erfaringer og de resultater han har skabt, er udtryk for hans fokus på vigtigheden af inddragelse og samarbejde, og de er et stærkt match til den udvikling Rebild Kommune er inde i," siger borgmesteren i en meddelelse.

Jesper Carlsen ser også frem til samarbejdet med hele Rebild Kommune.

- Jeg ser Rebild som en kommune i en rivende udvikling, og med nogle rammebetingelser, som er et solidt fundament for fortsat vækst og udvikling i form af, at der kommer flere borgere og flere virksomheder. Der er en god infrastruktur og attraktiv geografisk beliggenhed tæt på Aalborg, men også stærke forbindelser til det øvrige Jylland," siger Jesper Carlsen.

Han forlader en stilling som direktør for Børn og Arbejdsmarked i Hjørring Kommune, hvor han var ansvarlig for hele børneområdet, samt arbejdsmarkedsområdet og kommunens erhvervsservice. Inden da var han undervisnings- og fritidschef i Thisted Kommune.

Charlotte Larsen vil fungere som konstitueret kommunaldirektør i maj, indtil Jesper Carlsen tiltræder 1. juni.

Sidst opdateret: 28/04/2023 - 11:19

Temaer: Navnenyt

Emner: Rebild Kommune, Kommunaldirektør

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]