- Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

LEGO vil bygge stor solcellepark

Udgivet: 06/03/2023

Del artiklen:

LEGO har planer om at bygge en kæmpe solcellepark sydøst for Billund, og det møder foreløbig fuld opbakning fra Billund Kommune.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

LEGO har søgt om lov af kommunen til at dække et areal på i alt 78 hektar med solceller. Det er svarende til at producere strøm for 19.000 husstandes samlede forbrug - eller LEGOS eget forbrug af strøm.

Borgmesteren i kommunen Stephanie Storbank (V) er meget glad for, at LEGO er med til at gå forrest i forhold til den grønne omstilling.

"Når vi har en virksomhed, der gerne vil lave en solcellepark og samtidig har respekt for, at det skal spille ind i forhold til naboer og skabe en merværdi end bare at lave et 0-regnskab for virksomheden, så er det et fantastisk initiativ," siger hun til Vejle Amts Folkeblad.

Politikerne i økonomiudvalget har sagt ja til, at der bliver udarbejdet et forslag til en lokalplan og et forslag til et kommuneplantillæg. Hele processen bliver indledt med en såkaldt forudgående offentlighed, som betyder, at offentligheden har to uger til at komme med idéer og forslag til projektet.

nannakk

Sidst opdateret: 06/03/2023 - 10:40

Temaer: Klima

Emner: Klima, Solceller

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]