Aalborgs borgmester er nu sygemeldt på ubestemt tid efter et grimt uheld på morgenglat fortov i går mandag.

Aalborgs borgmester er nu sygemeldt på ubestemt tid efter et grimt uheld på morgenglat fortov i går mandag. - Foto: Privat / Facebook

Brækkede ribben: Borgmester faldt på isglat fortov

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, kom særdeles uheldig afsted mandag morgen, da han på et isglat fortov mistede balancen og faldt hårdt. Nu er han igen sygemeldt og skal denne gang forholde sig 'fuldstændig i ro'.

Udgivet: 13/12/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

De seneste dages frost og sne har gjort fortove og veje glatte og usikre overalt i landet.

Det gælder også i Aalborg Kommune, hvor borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i går, mandag, gled på et fortov om morgenen og kom slemt til skade. Faldet var så uheldigt, at han brækkede fire ribben og punkterede en lunge, skriver Nordjyske.

Borgmesteren skriver i et opslag på Facebook, at han er hjemme igen, men i kraftig smertebehandling:

"Jeg håber snart, at smerterne fortager sig, men indtil videre må jeg forholde mig fuldstændigt i ro. Jeg skal her rette en meget stor tak til det dygtige og kompetente personale, der hjalp mig på skadestuen i dag. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp og omsorg, jeg mødte," skriver han blandt andet.

I januar-februar i år var Thomas Kastrup-Larsen så uheldig, at han i mere end en måned var sygemeldt med stress.

Sidst opdateret: 13/12/2022 - 11:07

Temaer: Navnenyt

Emner: Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]