Det Radikale Venstre indledte reelt sin valgkamp, da partiet i august proklamerede, at det ønsker efterlønnen sløjfet. Forslaget er en del af De Radikales 2030-plan for dansk økonomi.

Tidligere har også Konservative og Liberal Alliance meddelt, at man ønsker helt at udfase efterlønnen. På den måde vil man få folk til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid og altså øge det samlede udbud af arbejdskraft.

Men nu advarer landets største fagforbund 3F mod forslaget. Ifølge en undersøgelse, som 3F står bag, vil en afskaffelse af efterlønnen ramme helt skævt med fatale konsekvenser for tusindvis af ufaglærte og faglærte. Det skriver NB-Beskæftigelse.

3F tror ikke på, at man kan få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet ved at droppe efterlønnen. Sker det alligevel vil mange lønmodtagere i stedet ende på andre visitations-baserede ordninger, siger 3Fs arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet Lauridsen.

Det synspunkt bakkes op af Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og medlem af Pensionskommissionen.

“Efterlønnen er en rettighedsordning. Forsvinder den rettighed, vil mange naturligt søge mod andre ordninger. Eksempelvis seniorpension eller tidlig pension,” siger han til NB-Beskæftigelse.

Lars Andersen medgiver, at det er vanskeligt at dokumentere den forudsigelse, da der endnu ikke er regnet på konsekvenserne ved at fjerne efterlønnen.

Men han påpeger, at kravene til seniorpensionsordningen lempes fra 2024. Fra da af vil flere få ret til seniorpension. I dag kan man få seniorpension, hvis arbejdsevnen kun rækker til 15 timer om ugen eller mindre. Fra 1. januar 2024 hæves timetallet til 18 timer.

Efterløn er fortsat 3F’ernes foretrukne tilbagetrækningsordning

Ifølge 3F’s analyse, vil en afskaffelse eller forringelse af efterlønnen ramme 3F’erne langt hårdere end lønmodtagere med længere uddannelse.

Analysen viser overordnet, at det i høj grad er 3F’s medlemmer der gør brug af de rettighedsbaserede ordninger. Og at efterlønnen er medlemmernes foretrukne tilbagetrækningsordning. Det har indførelsen af ordninger som tidlig pension, Arne-pension og seniorpension ikke ændret på.

I 2014 blev efterlønsalderen over tre år, sat op fra 60 til 62 år. Samtidig blev ordningen forkortet fra fem til tre år, dog med en højere månedlig udbetaling.

“Det er i høj grad 3F’ere, der går på efterløn. Og dermed dem, som er blevet i beskæftigelse og har sørget for, at arbejdsudbuddet er steget som følge af efterlønsreformen,” siger Jesper Grunnet Lauridsen, om resultaterne af analysen.

Efterlønsreformen fik i høj grad betydning for 3F's medlemmer. De er traditionelt parate til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end mange andre lønmodtagergrupper. Den forhøjede efterlønsalder fik eksempelvis langt mindre konsekvenser for medlemmer af Akademikernes a-kasse. De blev slet ikke ramt på samme måde, påpeger 3Fs arbejdsmarkedsøkonom.

Blandt arbejdstagere af årgang ‘52’ var eksempelvis halvdelen af 3F’erne på efterløn som 62,5-årige. Det tilsvarende tal for samme aldersgruppe blandt akademikere var 15 procent.

“Det er tydeligt, at det er vores medlemmer, som har benyttet efterlønsordningen. Derfor er det også dem, som bliver ramt af nedskæringer,” fastslår Jesper Grunnet Lauridsen.

Ifølge 3F's næstformand, Tina Christensen, er det velkendt, at den stigende pensionsalder rammer hendes medlemmer særlig hårdt sammenlignet med andre grupper.

Det skyldes blandt andet, at 3F’ere generelt er yngre end andre grupper af lønmodtagere, når de tager hul på arbejdslivet. Og hver femte 3F’er må af helbredsmæssige grunde opgive arbejdslivet inden de når pensionsalderen.

“Det være en våd lussing til vores medlemmer, hvis blå blok og De Radikale får deres ønske om at afskaffe efterlønnen opfyldt. Det vil være dybt urimeligt,” fastslår 3F’s næstformand.