Rundt i landet kan flere lokalpolitikere bryste sig af at være vellønnet. Flere har nemlig en løn på den 'rigtige' side af en million kroner. Nogle har endda en årsløn på op mod 1,5 millioner kroner eller mere. Det viser en ny opgørelse som NB-Kommune har lavet.

Det er ekstra poster i bl.a. bestyrelser og udvalg, der er med til at skubbe lønnen i vejret. Særligt er bestyrelsesposter i havne- og forsyningsselskaber en indbringende post.

Øverst i NB-Kommunes opgørelse finder man Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S). Med en årsløn på 1.812.690 kr. løber han med titlen som landets højst lønnede lokalpolitiker.

I hælene ligger borgmestrene Jacob Bundsgaard (S) i Aarhus, Jesper Frost Rasmussen (V) i Esbjerg, og Martin Damm (V) i Kalundborg.

Alle tjener de cirka en halv million over gennemsnittet for lokalpolitikere med poster i KL (Kommunernes Landsforening). Her er gennemsnittet for samlede vederlag om året – blandt de 30 mest vellønnede: 1.228.711 kr.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring, forsker ved Aalborg Universitet og erfaren bestyrelsesmedlem, vurderer, at niveauet for honorar flere steder er kommet over grænsen for, hvad der er rimeligt.

"Lønnen til lokalpolitikere er flere steder i landet nået et niveau, der hverken er nødvendigt eller passende i forhold til honorarer for sammenlignelige hverv," siger Per Nikolaj Bukh til NB-Kommune.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Et ofte brugt argument, når lokalpolitikerne bliver bedt om at forholde sig til deres egen løn, er i følge Per Nikolaj Bukh, at vedkommende ikke selv fastsætter vederlaget og derfor ikke har indflydelse på beløbenes størrelse.

Et svar som også NB-Kommune møder fra flere borgmestre.

"Min løn er sammensat på baggrund af de opgaver og poster, jeg varetager. Jeg forholder mig derfor ikke til, om min samlede løn er for høj eller lav, men til hvad den specifikke opgave har af vigtighed for odenseanerne," siger Peter Rahbæk Juel til NB-Kommune.

Borgmester i Holstebro Kommune, H.C. Østerby (S) deler samme holdning:

“Det er altid til diskussion, hvad vi skal have i løn, men det kan hverken jeg eller du ændre på. Jeg er med i et hav af foreninger og bestyrelser, fordi det interesserer mig,” siger H.C. Østerby til NB-Kommune.

En dårlig undskyldning

Ifølge kommunalforsker Roger Buch, er det at smyge sig udenom, når lokalpolitikerne siger, at de ikke forholder sig til lønnen, fordi de ikke selv fastsætter niveauet.

"Det er en dårlig undskyldning, når politikerne siger, at de ikke har indflydelse på deres løn - enhver borgmester kan til en hver tid påvirke eller frasige sig vederlag for ekstra poster. Ligesom formanden for havnen eller forsyningsselskabet også kan påvirke vederlagets størrelse," lyder det fra Roger Buch.

Aalborg er et eksempel på en kommune, hvor kommunalbestyrelsen har vedtaget, at ekstra honorarer ryger i kommunekassen. Det betyder, at borgmesteren har frasagt sig honorar for ekstra poster. Det glæder Per Clausen (EL), der er rådmand i Aalborg Byråd og gør sig bemærket på ovenstående liste som eneste politiker fra Enhedslisten.

"Jeg har svært ved at forstå argumentet om, at man bør have honorar for de ekstra opgaver, man påtager sig. Det, mener jeg, er dækket ind gennem henholdsvis borgmester- eller rådmandslønnen," siger Per Clausen til NB-Kommune.

Ifølge Per Nikolaj Bukh bør der ske en lovændring på området, således man undgår, at de lokalvalgte politikere lægger reguleringsansvaret fra sig og hen på Folketinget.

Det tror kommunalforsker Roger Buch dog ikke på, kommer til at ske.

"Det vil påvirke det kommunale selvstyre, hvis lovgivningen på området skal ændres. Også i selvstyret til havne- og forsyningsselskaber - som flere borgmestre står i spidsen for. Der er med andre ord ikke politisk gevinst for en regering i forhold til at stille et forslag om at ændre det," siger Roger Buch og fortsætter.

"Det vil stå og falde på, hvordan den enkelte kommunes borgmester eller kommunalbestyrelse ser på sagen," mener han.

Borgmestre fra mindre kommuner er også vellønnede

På NB-Kommunes liste findes også borgmestre fra nogle af landets mindre befolkede kommuner, der gør sig bemærket ved at være vellønnet. Eksempler på det ser vi med borgmestrene Frank Schmidt-Hansen (K) i Vejen, Morten Andersen (V) i Nordfyns og Erik Lauritzen (S) i Sønderborg Kommune.

Om sin løn siger borgmester Morten Andersen (V):

“Jeg har ingen indflydelse på, hvor høje eller lave mine vederlag er. Det er der andre, der fastsætter, og jeg er udpeget til de hverv, jeg er en del af. Derfor er det ikke noget, jeg forholder mig til," siger Morten Andersen.