Datoen for det kommende folketingsvalg er endnu ikke fastsat, men flere lokalpolitikere har hen over sommeren meldt ud, at de kandiderer til Folketinget.

Datoen for det kommende folketingsvalg er endnu ikke fastsat, men flere lokalpolitikere har hen over sommeren meldt ud, at de kandiderer til Folketinget. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Få overblik: Disse byrådsmedlemmer opstiller ved folketingsvalget

Hen over sommeren har flere byrådspolitikere meldt ud, at de stiller op ved det kommende folketingsvalg. Her i artiklen kan du læse om en del af byrådspolitikerne, som har mod på Folketinget.

Udgivet: 01/08/2022

Caroline Ryberg Albæk

Researcher

Del artiklen:

Imens de fleste danskere har nydt det - til tider - gode sommervejr, er puljen af byrådsmedlemmer, der opstiller som kandidater ved det kommende folketingsvalg, udvidet.

I Fredericia har tre byrådsmedlemmer meldt ud, at de er klar til at repræsentere deres parti ved det kommende folketingsvalg, skriver Fredericia Dagblad. De tre politikere, der kan ende med at få et såkaldt dobbeltmandat, er Susanne Eilersen (DF), Karsten Byrgesen (NB) og Kirsten Hassing (K).

Fra Fanø opstiller mangeårige byrådsmedlem og borgmesterkandidat ved KV21 Christian Lorenzen for Konservative. I Varde er det byrådsmedlem - og ligeledes borgmesterkandidat ved KV21 - Steen Holm Iversen der har meldt sin kandidatur, også for Konservative. Det skriver DK Nyt.

Læs også:
Advarsel: Et dobbeltmandat giver mange, mange arbejdstimer

I Skanderborg stiller Charlotte Vindeløv (SF), der er nyvalgt i byrådet, op til folketingsvalget for SF. Fra samme parti, blot i Syddjurs, opstiller Morten Siig Henriksen som kandidat. Det skriver DK Nyt.

Endnu en SF-kandidat, Karsten Filsø (SF), der lige nu vikarierer efter Signe Munk I Folketinget, opstiller igen som kandidat ved det kommende folketingsvalg. Det skriver DK Nyt.

I Horsens stiller byrådsmedlem Thomas Monberg (S) op som S-kandidat ved folketingsvalget - en plads der blev fri, efter Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) meldte ud, at han ikke genopstiller. Det skriver TV2 Østjylland.

Tidligere venstrepolitiker Marcus Knuth (K) der i 2019 skiftede til Konservative og Østjyllands Storkreds, stiller ligeledes op ved folketingsvalget. Der er dog rift om det indtil nu ene østjyske konservative mandat. Udover Knuth opstiller for Konservative byrådspolitiker i Favrskov Charlotte Green, Horsens-politikeren Anders Krojgaard Lund, Samsø-politiker Per Urban Olsen og Hedensted-byrådspolitiker Søren Vanting. Det skriver DK Nyt.

I Sønderborg overtager Chris Borup Preuss (V), der er tidligere DUF-formand, posten som folketingskandidat for Venstre fra tidligere minister Ellen Trane Nørby, der ikke genopstiller, skriver Altinget.

Trods nedgang i Dansk Folkeparti er den lokale DF'er i Stubbekøbing Simon Hampe optimist. Derfor opstiller han ifølge Folketidende i Sjællands Storkreds.

Sidst opdateret: 01/08/2022 - 09:48

Temaer: Navnenyt, Folketingsvalg

Emner: Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Horsens Kommune, Skanderborg Kommune, Sønderborg Kommune, Syddjurs Kommune, Varde Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]