Se din kommune: Lille stigning i andelen af udsatte børn og unge

Andelen af udsatte børn og unge er steget de seneste fem år. Det er særligt børn og unge i forebyggende foranstaltninger, der driver udviklingen. Til gengæld iværksættes der færre anbringelser. Se din kommune her.

Udgivet: 22/06/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Det er sket en lille stigning i andelen af udsatte børn og unge siden 2017. Hvor de udsatte børn og unge udgjorde 3,2 procent af de 0 til 22-årige i 2017, så udgjorde de 3,4 procent i 2021. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som NB-Social har set nærmere på.

Det er særligt børn og unge i forebyggende foranstaltninger, der driver væksten, da andelen af de anbragte børn og unge de sidste fem år har været lige under en procent.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

null
Kilde: Danmarks Statistik

Derudover iværksatte man 6,6 procent færre anbringelser i 2021 sammenlignet med året før. Det var det laveste antal iværksatte anbringelser i perioden 2012 til 2021.

Bemærk at befolkningsudviklingen også har været aftagende i samme periode - bare ikke i samme grad.

(Artiklen fortsætter under figuren)

null
Kilde: Danmark Statistik

Selvom der på landsplan har været en lille stigning i andelen af udsatte børn og unge på 0,2 procentpoint, så er der større kommunale udsving i samme periode. Hvor kommuner som Svendborg, Esbjerg og Hedensted alle har haft fald på over to procentpoint, så trækker kommuner som Langeland, Syddjurs og Allerød i den anden retning, da de har haft en stigning i andelen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Også stigning i støtten

I samme periode har der på landsplan været en stigning i støtten til udsatte børn og unge. På landsplan er den steget med lidt under 4 procent. Ser man på forskellene landsdelene imellem, tegner der sig et mere nuanceret billede.

Hvor Københavns omegn har haft en stigning over 20 procent, har Sydjylland oplevet et fald på mere end ti procent. Det er dog kun Syd-, Øst- og Vestjylland, der oplever et fald - alle andre landsdele har en vækst eller holder status quo.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Foranstaltninger målrettet familien

Ser man nærmere på de igangværende forebyggende foranstaltninger, kan man se, at i 2021 var 67 procent målrettet familien, mens 33 procent var målrettet barnet eller den unge.

Se en oversigt over de igangværende foranstaltningerne nedenfor:

null
Kilde: Danmarks Statistik

Sidst opdateret: 22/06/2022 - 06:38

Temaer: Udsatte borgere

Emner: Unge, Udsatte, Allerød Kommune, Esbjerg Kommune, Hedensted Kommune, Langeland Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Ungeindsats

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]