Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard præsenterede sammen med aftalepartierne tirsdag nye kontanthjælpsydelser for børnefamilier og en række enkeltydelser.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard præsenterede sammen med aftalepartierne tirsdag nye kontanthjælpsydelser for børnefamilier og en række enkeltydelser. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fakta: Sådan ser aftalen om kontanthjælpsydelser ud

Det nuværende kontanthjælpsloft ændres, men det betyder ikke, at en grænse for offentlige ydelser fjernes.

Udgivet: 15/06/2022

Sponseret af

Sponsor Billede

Del artiklen:

Regeringen har tirsdag indgået en politisk aftale om sociale ydelser med en række partier i Folketinget.

Her er aftalens indhold i hovedtræk:

Kontanthjælpsloftet

* Kontanthjælpsloftet, der er en øvre grænse for, hvor meget en borger kan få i forskellige ydelser, ændres. I stedet indføres en indkomsttrappe.

* Der vil således stadig være en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser.

* Indkomsttrappen sætter forskellige grænser for, hvad borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte og særlig støtte oven i deres kontanthjælpsydelse. Den vil blive reguleret løbende.

* Formålet er at give incitament - gennem økonomisk gevinst - til at arbejde.

Børne- og fritidstillæg

* Det nuværende midlertidige børnetilskud gøres permanent som et børnetillæg og et fritidstillæg. Det er skattefrit. Det vil gå til forsørgere, der modtager SHO-ydelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) eller er berørt af den nye indkomsttrappe.

* Satserne i børnetillægget reguleres løbende. Børnetillægget vil ifølge aftalen komme omkring 23.000 børn til gavn.

* Der indføres et fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpsfamilier på 250 kroner skattefrit per barn per måned. Det er øremærket fritidsaktiviteter. Det kommer ifølge aftalen 40.000 børn til gode.

* En familie kan maksimalt modtage 1000 kroner månedligt.

Medicintilskud

* Receptpligtig og tilskudsberettiget medicin til børn bliver gratis i familier, hvor forældrene står uden arbejde.

* Tilskudsberettiget medicin til borgere over 18 år, som har modtaget kontanthjælp i et år sammenhængende, kan også få gratis receptpligtig medicin.

Indkomstfradrag

* Det nuværende timefradrag ændres til et indkomstfradrag for borgere med lav indkomst.

* Det vil være et fribeløb på enten 2500 kroner eller 5000 kroner per måned afhængigt af ydelsesniveau.

Formuegrænsen

* Formuegrænsen for at modtage kontanthjælp hæves fra 10.000 kroner til 12.000 kroner for enlige og fra 20.000 kroner til 24.000 kroner for ægtepar.

Forældrekøb

* Boligstøtten ved forældrekøb af ejerlejlighed afskaffes. Det betyder, at børn, der lejer en lejlighed købt af forældrene, ikke længere kan søge tilskud om boligstøtte.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

/ritzau/

Sidst opdateret: 15/06/2022 - 06:30

Emner: Kontanthjælpsaftale

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]