En del kommuner har stadig en række udfordringer, når det kommer til udsatte børn og unge. Det kan man læse i den årlige undersøgelse, Børnesagsbarometret, hvor Ankestyrelsen undersøger kommunernes sagsbehandling på området. Det skriver NB-Social.

Hvert år er undersøgelsen baseret på sager fra cirka en tredjedel af landets kommuner.

Ifølge servicelovens § 50 skal en kommune lave en børnefaglig undersøgelse, når et barn eller en ung trænger til særlig støtte, blandt andet på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

I over 60 procent af tilfældene bliver undersøgelsen lavet. Det betyder dog også, at der i 36 procent af tilfældene ikke er blevet lavet en børnefaglig undersøgelse, eller man ikke har opdateret den eksisterende.

Den store udfordring for kommunerne er dog, at § 50 stk. 7 fastslår, at det skal ske indenfor fire måneder. Det er de færreste kommuner her i undersøgelsen, der overholder tidsfristen, da den ved mere end 65 procent af tilfældene ikke er blevet overholdt.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Men problemet stopper ikke der. Når man så ser på, hvor meget fristen er overskredet, kan man se, at det i langt de fleste tilfælde er mere end tre måneder:

(Artiklen fortsætter under figuren)

Her kan du se, hvor mange af kommunerne der overholder tidsfristen:

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Problemer med inddragelse

Det er ikke kun ved den børnefaglige undersøgelse, der er problemer. Mange kommuner har svært ved at overholde servicelovens § 48 om at afholde en børnesamtale inden en afgørelse.

I 45 procent af sagerne har kommunerne nemlig ikke afholdt en børnesamtale inden en afgørelse. I cirka en tredjedel af sagerne, hvor man ikke har afholdt samtalen, har man dog afholdt samtalen efter afgørelsen.

Her er der dog forskel på, om det handler om anbringelser eller familiebehandling. Ved anbringelser er kravet om børnesamtalen overholdt i 68 procent af sagerne, mens det ved familiebehandling er ved 44 procent af sagerne.

Efterfølgende opfølgning

En tredje udfordring for mange kommuner er at lave efterfølgende opfølgning. Serviceloven § 70 stk. 1 fastslår, at en kommune skal følge op indenfor de første tre måneder, efter de har lavet en foranstaltning. Men i 45 procent af tilfældene, har man ikke fulgt op.

Samtidigt skal kommunen efter de tre måneders opfølgning også foretage en opfølgning med højest seks måneders mellemrum. Også her er der dog mange sager, hvor der ikke bliver fulgt op indenfor tidsfristen.

Når et barn er anbragt udenfor hjemmet, er der lovkrav om, at der skal være mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet - det er det personrettede tilsyn. Selvom det sker ved et flertal af sagerne, sker det dog ikke ved 38 procent af sagerne.

Blandede bolcher

På trods af der er en række eksempler på områder, hvor kommunerne ikke lever op til serviceloven, kan man også læse om andre områder, hvor kommunerne generelt klarer sig godt. Eksempelvis når det kommer til underretninger, klarer kommunerne sig rigtig fint. Både ved akutte sager og 24-timers vurdering har kommunerne overholdt de udvalgte lovkrav i næsten 100 procent af tilfældene.

Der er også andre områder, hvor kommunerne placerer sig pænt. Du kan læse hele undersøgelsen her.