Flere friplejehjem er på vej. Her ses friplejehjemmet Lillebælt i Middelfart, som er et moderne plejehjem med 40 boliger, der hver har et lille tekøkken, badeværelse, stue og terrasse.

Flere friplejehjem er på vej. Her ses friplejehjemmet Lillebælt i Middelfart, som er et moderne plejehjem med 40 boliger, der hver har et lille tekøkken, badeværelse, stue og terrasse. - Foto: Iver Houmark, NB-Kommune

Pensionsselskab vil investere i ti nye friplejehjem

Landets største pensionsselskab vil investere to milliarder kroner i ti friplejehjem, der skal tilbyde selskabets kunder. Det giver rigtig god mening, siger sundhedsprofessor.

Udgivet: 03/05/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Allerede om få år vil der mangle 26.000 plejehjemspladser til det stigende antal ældre.

Det får pensionsselskabet PFA til at investere to milliarder kroner til opførelse af i alt ti friplejehjem, og det første spadestik er planlagt til allerede at blive taget i juni. Det skriver Jyllands-Posten.

Koncerndirektør Camilla Holm ser det som en god investering med en lav risiko, og så er det god kundepleje, for det er selskabets kunder og nære pårørende, der får fortrinsret til de kommende plejeboliger.

"Der er behov for nye løsninger, i takt med at vi står over for demografiske udfordringer. PFA kan bidrage til at løfte den opgave. Vi prøver at gå nye veje og kan se en god mulighed her," siger Camilla Holm til Jyllands-Posten

.

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vokser antallet af danskere over 80 år med omkring 160.000 personer de kommende ti år, hvilket svarer til en stigning på 54 procent.

Sundhedsprofessor Jacob Kjellberg fra Forsknings- og Analyseinstituttet for Velfærd - Vive - forudsiger, at investeringen sagtens kan blive en succes:

"Jeg tror, at antagelsen om, at vi kommer til at mangle plejehjemspladser til det stigende antal ældre, er rigtig. Selv om der i øjeblikket faktisk er overskud af pladser i flere kommuner," siger Jakob Kjellberg til Jyllands-Posten.

Han forklarer, at flere kommuner gennem de senere år har skåret i antallet af plejehjemspladser.

"Kommunerne har sparet på området ved at færre ældre har fået lov til at flytte ind. Men derfor er der alligevel brug for at bygge nyt, fordi mange af dem, som i dag flytter ind på plejehjem, har brug for tung pleje," siger Jakob Kjellberg til Jyllands-Posten.

Sidst opdateret: 03/05/2022 - 12:38

Emner: Friplejehjem

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]