Selvom især fiskeri, landbrug og de små og mellemstore virksomheder, der ikke er omfattet af EUs kvotesystem, vil få en stor forhøjelse af deres afgifter som følge af regeringens udspil til en grøn skattereform, så mener regeringen ikke, at det vil påvirke den regionale fordeling af arbejdspladser.

Det siger de til trods for, at der i rapporten fra ekspertgruppen for en grøn skattereform, som ligger til grund for regeringens udspil flere gange nævnes, at de erhvervsforskydninger, der vil ske - som følge af en grøn skattereform - kan have lokale konsekvenser på kort sigt, skriver NB-Økonomi.

"Når du ser på, hvor de grønne arbejdspladser er i Danmark, så er de faktisk i høj grad udenfor de store byer. Og derfor så er det at have et grønnere arbejdsmarked ikke nødvendigvis det samme, som at det så centraliserer sig ind i de store byer - faktisk tværtimod," sagde erhvervsminister Simon Kollerup ved pressemødet i går, onsdag.

Ifølge udspillet vil det koste omkring 3.200 arbejdspladser at indføre den model for en CO2-beskatning, som regeringen har lagt op til. Det vil især gå ud over fiskeri og landbrug, hvor man vil tabe 1.000 arbejdspladser. Fiskeri og landbrug er især koncentreret i yderkommunerne, men alligevel mener regeringen ikke, at det vil flytte arbejdspladser mellem kommunerne.

"Det der ligger som forudsætninger her er et estimat på omkring tre tusind arbejdspladser, som skal skifte hænder. (...) Vi har jo faktisk det princip, at vi gerne vil udvikle Danmark i hele landet, og det er jo også derfor, vi er optaget af at bevare de arbejdspladser, som kan udvikle sig og omstille sig. Men det er under forudsætning af, at de er med på rejsen, fordi ellers så når vi ikke klimamålet," sagde skatteminister Jeppe Bruus.

Kystområderne står for skud

Indenfor det, som ekspertgruppen kalder indenlandsk transport, som primært er færger og indenrigsflyvning, vil CO2-afgiften koste omkring 500 jobs.

Og netop når man ser på konsekvenserne for fiskeri og indenrigstransport er ekspertgruppen ikke enige med regeringens vurdering. De skriver i rapporten, som ligger til grund for regeringens udspil, at "Der vil være en række afledte konsekvenser samt en forventelig geografisk påvirkning. Fiskerierhvervet er fx placeret i kystområderne. Det samme gælder for indenrigssøfart."

Derfor kan kommuner med færgedrift og fiskeri efter alt at dømme forvente en negativ beskæftigelseseffekt på kort sigt, når CO2-afgiften bliver indfaset gradvist fra 2025 til 2030.

Og selvom klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på pressemødet forsikrede om, at de 3.000 mennesker som skal skifte jobs er meget få i forhold til de cirka 700.000 danskere, der skifter job hvert år, så kan det altså have en effekt på visse lokalsamfund.

"Selvom tilpasningsomkostningerne efter Ekspertgruppens vurdering vil være små målt i forhold til Danmarks samlede nationalprodukt, kan de i nogle lokalområder vise sig mærkbare, hvilket kan stride mod klimalovens hensyn om sammenhængskraft og social balance i et geografisk perspektiv," skriver ekspertgruppen i deres rapport.

De tre ministre lagde stor vægt på, at model 2 fra ekspertgruppen, som de har valgt at læne sig opad, hvor udvalgte brancher får en nedsættelse af CO2-afgiften, bevarer arbejdspladser i Danmark og er med til at forhindre lækageeffekter, så er det kun mineralogi, som undgår at miste mange arbejdspladser ved at vælge model 2 i stedet for model 1.

Som det kan ses i nedenstående tabel, så har regeringen ved at vælge modellen, hvor mineralogi, som især er cementproduktion, får en betydelig nedsættelse af CO2-afgiften, fredet omtrent 800 arbejdspladser i mineralogi i forhold til, hvis de ikke havde fået afgiftsrabatten.

Her udgør den omdiskuterede cementfabrik Aalborg Portland en meget stor del af det tab, som regeringen undgår ved at vælge den ene model frem for den anden.