I en ny undersøgelse, foretaget af NB-Kommune, svarer 29 borgmestre ud af i alt 35 ja til, at de oplever et voksende spænd mellem den velfærd, som kommunerne kan levere inden for servicerammen, og borgernes forventninger.

En af de i alt 29 borgmestre, der oplever et voksende gab mellem borgernes forventninger og kommunens formåen, er Greve Kommunes borgmester, Pernille Beckmann (V).

"Det voksende velfærdstab ser vi allerede være et problem nu. Og det vil kun vokse sig større i de kommende år. Her i Greve ser vi det f.eks., når vi rammer ferier og helligdage, og der skal findes afløsere i hjemmeplejen til at gøre rent. De ældre har en forventning om, at der kommer nogle og gør rent hos dem på et bestemt tidspunkt, men der er ikke altid hænder til, at det kan imødekommes," siger Pernille Beckmann til NB-Kommune.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

I Syddjurs Kommune oplever borgmester Michael Stegger (S) også et voksende spænd og er også utilfreds med ikke at kunne levere det niveau af velfærd, som han hører borgerne efterspørger.

"Det er ikke kun borgernes forventninger, der ikke bliver indfriet, det er også mine egne. For jeg vil gerne, at vi kan imødekomme vores borgere med den velfærd, de forventer. Men lige nu er det svært. Vi har et udgiftsbehov på 19 millioner kroner, og sidst fik vi kun 10 millioner. 9 millioner skal vi derfor finde andre steder for blot at bibeholde velfærdsniveauet," siger Michael Stegger til NB-Kommune.

'Det skaber social skævhed'

I følge samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen, så er situationen lige nu den, at de forventninger til velfærdsniveauet, som blev opbygget særligt gennem 2010'erne, og som man på det tidspunkt havde tiltro til nok skulle blive indfriet, ikke er blevet løst, men tværtimod har vokset sig store.

"Skoleområdet taler eksempelvis sit tydelige sprog - flere og flere vælger at sende deres børn i privatskole. Det skaber en social polarisering og en social skævhed, for det er dem, der er bedst stillet, der har de muligheder, mens dem, der er dårligere stillet, i den grad er afhængige af standardløsningerne, som vi ser bliver dårligere og dårligere," lyder det fra Johannes Andersen.

Danskerne har over de seneste år fået flere penge mellem hænderne, og i takt dermed stiger borgernes forventninger til kommunen. Men er det borgernes voksende forventninger, der kan forklare det voksende spænd og dermed oplevelsen af velfærdstab. Nej, mener Johannes Andersen.

"Der er ingen tvivl om, at borgerne er forvente. Men i dag er borgernes krav til velfærd ikke længere et udtryk for, at borgerne er for forvente, men et udtryk for, at måden ressourcerne prioriteres i det offentlige, er forringet."

"Utilfredsheden over det velfærdstab har fået en protestdimension, hvor borgerne italesætter, at det står rigtig rigtig dårligt til og gør opmærksomme på deres krav," siger Johannes Andersen.

Mangel på hænder spænder ben

Greves borgmester Pernille Beckmann, påpeger, at lige nu ikke er tidspunktet, hvor Christiansborg bør vedtage ordninger, som ikke stemmer overens med, hvordan virkeligheden arter sig.

"Jeg synes ikke, at det er et passende tidspunkt, at man på Christiansborg vedtager minimumsnormeringer, når virkeligheden er, at der ikke er personale nok til at besætte stillingerne i vores daginstitutioner," siger Pernille Beckmann til NB-Kommune.

Og det er ikke blot i Greve, at det er antallet af hænder, som borgere og politikere er optaget af at få flere af.

“Flere varme hænder til dagtilbud, skoler og ældrepleje, og flere midler til vores kulturliv, er det jeg blandt andet hører bliver efterspurgt. Men det er svært at forklare borgerne, at selvom kommunen lige nu har den bedste økonomi i kommunens historie, så må vi ikke bruge flere penge. Og vi får heller ikke de penge, der er brug for," siger Michael Stegger fra Syddjurs.