De traditionelle metoder hos jobcentrene fungerer simpelthen ikke, når man skal  have ikkevestlige kvinder ud på arbejdsmarkedet, mener Redi School of Digital Integration.

De traditionelle metoder hos jobcentrene fungerer simpelthen ikke, når man skal have ikkevestlige kvinder ud på arbejdsmarkedet, mener Redi School of Digital Integration. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Ny undersøgelse: Sådan får man ikke-vestlige kvinder i arbejde

Med nye kompetencer og et professionelt netværk bliver ledige indvandrerkvinder klar til job

Udgivet: 18/02/2022

Del artiklen:

I seks måneder forsøgte Diva Nori gennem jobcentret at finde arbejde, men ingen arbejdsgivere bed på. I stedet fik hun hjælp af en privat organisation, der måske har nøglen til at få flere ikke-vestlige kvinder i beskæftigelse.

De første resultater i Danmark viser, at organisationen lykkes med det, som jobcentrene har så svært ved. Det skriver Avisen Danmark.

Redi School of Digital Integration kan have fundet løsningen på et af de problemer, der i årtier er blevet diskuteret heftigt i dansk politik: Hvordan får man flere ikke-vestlige kvinder i beskæftigelse? Uddannelsesstedet har undervisere og mentorer fra det private arbejdsmarked, der underviser og vejleder kvinderne om teknologi og it.

På den måde får kvinderne nye kompetencer, samtidig med at de får et professionelt netværk. Og det virker. Det viser en ekstern evaluering lavet af Rambøll, hvor 78 procent af begyndereleverne var i job, uddannelse eller praktik 12 måneder efter deltagelse. Til sammenligning lå det på 30 procent inden da.

Samtidig er gevinsten for samfundet betragtelig, for får man kvinderne blot 15 uger tidligere i arbejde, giver det hver gang kommunerne en fortjeneste på 48.500 kroner og en statslig gevinst på 15.200 kroner.

- De traditionelle metoder hos jobcentrene fungerer simpelthen ikke. Vi har haft elever, som har stået uden for arbejdsmarkedet i 10 år, som nu er i arbejde på grund af vores indsats. Vi er simpelthen nødt til at have større fokus på, hvad der rent faktisk virker - og det gør det her, fortæller stifter af Redi School Anne Kjær Bathel til Avisen Danmark.

Sidst opdateret: 18/02/2022 - 06:48

Emner: Udlændinge, Ledige

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]