Seks danske og internationale arkitektbureauer går nu i gang med forslag til, hvordan et kommende fodboldstadion i Aarhus skal udformes.

Seks danske og internationale arkitektbureauer går nu i gang med forslag til, hvordan et kommende fodboldstadion i Aarhus skal udformes. - Foto: Aarhus Kommune

Konkurrence om kæmpe stadionprojekt skydes i gang

Seks udvalgte og konkurrerende teams af danske og internationale stjernearkitekter har nu fået tilsendt konkurrenceprogram og går i gang med at tegne forslag til et nyt, banebrydende fodboldstadion i Aarhus. Kommune skyder 250 mio. kr. i projektet.

Udgivet: 26/01/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Kort før jul kunne Aarhus Kommune afsløre et imponerende felt af kendte og anerkendte arkitekter fra ind- og udland, der konkurrerer om at tegne et smukt og banebrydende nyt fodboldstadion til Aarhus.

Nu er konkurrencen for alvor skudt i gang, og de deltagende teams har fået tilsendt et omfattende konkurrenceprogram med krav og ønsker til alt fra detaljer som stolerækker og bandehøjder til de helt store temaer som bæredygtighed og arkitektonisk udtryk. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Læs også:
Politisk flertal er klar med penge til nyt AGF-stadion

"Det bliver ekstremt spændende at se, hvordan de seks hold hver især kommer til at omsætte konkurrenceprogrammet til et konkret projektforslag. Niveauet hos deltagerne er tårnhøjt, og det samme er vores forventninger til, hvordan de besvarer opgaven og dermed hvilket vinderprojekt, vi senere på året kan præsentere," siger Alvaro Arriagada, der er projektdirektør Kongelunden.

Når de seks projektforslag lidt senere på foråret lander på bedømmelsesudvalgets bord, bliver det i anonym form, så det ikke under bedømmelsen er kendt, hvilke teams der står bag det enkelte forslag.

Forslagene bliver behandlet af et bedømmelsesudvalg bestående af eksterne fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening, repræsentanter for projektets to donatorer samt repræsentanter fra Aarhus byråd, ligesom en række eksterne og interne fagpersoner rådgiver bedømmelsesudvalget.

AGF og fans følger proces med spænding

De seks teams deltager som noget af det første på en besigtigelsestur på det nuværende stadion, Ceres Park, og i nærområdet samt i et efterfølgende informationsmøde, hvor de blandt andet får lejlighed til at møde repræsentanter fra AGF Fodbold.

"Vi har set meget frem til, at de første streger til byens nye fodboldstadion bliver sat. Med konkurrenceprogrammet er der skabt et godt udgangspunkt for de seks teams, der er udvalgt til at deltage i konkurrencen, og programmet skal nu konkretiseres til et færdigt projekt, der passer til Aarhus, og de ambitioner, vi alle har for byen. For os er det vigtigt, at det bliver et funktionelt velfungerende stadion, der skaber en unik ramme om hele fodboldoplevelsen, og vi glæder os til at se, hvad de seks team kommer frem til," siger Jacob Nielsen, Adm. direktør i AGF A/S.

For netop at fastholde fokus på den gode fodboldoplevelse gennem hele processen fra konkurrencestart til ibrugtagning af det nye stadion vil der nu blive etableret et såkaldt fanpanel, som kan følge processen på tættere hold. Fanpanelet vil, ud over allerede udpegede medlemmer fra AGFs fanorganisation, også komme til at bestå af en håndfuld aarhusianere med bred interesse for fodbold. Det bliver muligt for alle interesserede at søge om at blive udvalgt til fanpanelet – hvordan bliver offentliggjort snarest af Kongelundens Sekretariat.

Læs mere om projektet her.Læs mere om økonomien bag projektet her.

Læs også:
Ballade om stadionprojekt

Sidst opdateret: 26/01/2022 - 10:31

Emner: Aarhus Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]