"jeg er bare så pisse hamrende glad og stolt," skriver Liv Gro Jensen, som er politisk ordfører for SF i Aarhus Byråd. Kommunen vil som en af de første indføre en intern CO2-afgift.

"jeg er bare så pisse hamrende glad og stolt," skriver Liv Gro Jensen, som er politisk ordfører for SF i Aarhus Byråd. Kommunen vil som en af de første indføre en intern CO2-afgift. - Foto: Aarhus Kommune

Aarhus indfører intern CO2-afgift

Klimabelastningen af kommunens indkøb skal være meget tydelig, og derfor vil Aarhus Kommune nu indføre en intern CO2-afgift. Det bliver en økonomisk løftestang til endnu mere klimahandling, skriver glad SF-ordfører.

Udgivet: 17/01/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Klimabevægelsen opfordrer kraftigt kommunerne til at gøre deres indkøb grønnere. Det får nu konsekvenser i Aarhus, hvor man vil indføre en intern CO2-afgift. Ideen med afgiften er at gøre det meget tydeligt, hvor stor klimabelastningen er ved indkøb af alt fra bleer til busture.

SF i Aarhus byråd har presset på for den interne CO2-afgift, som partiet har foreslået skal begynde ved 850 kroner pr. ton udledt CO2. SF's politiske ordfører i byrådet, Liv Gro Jensen, skriver på Facebook:

"Ååååårh hvor er jeg glad. CO2-afgiften i Aarhus bliver til noget."

"Det er af så stor betydning for vores klima, at der kommer en CO2-afgift, og hvor den nationale afgift lader vente på sig, så går Aarhus nu - på SF's initiativ - foran. Det er et kæmpe skridt for klimaindsatsen i Aarhus."

Liv Gro Jensen har ifølge Lokalavisen Aarhus fået tilsagn fra borgmester Jacob Bundsgaard (S) om, at han vil skrive en indstilling til byrådet om at indføre den interne CO2-afgift. Dermed er et politisk flertal bag afgiften godt på vej.

SF har foreslået, at satsen pr. udledt ton CO2 i forbindelse med indkøb løbende hæves fra 850 kr. til en begyndelse, til i 2030 kommer op på 1500 koner pr. ton CO2. Ifølge partiet kan de ekstra indtægter indgå i kommunens budgetter, eksempelvis til plantning af træer og andre grønne tiltag.

"Aarhus vil vi allerede fra 2022 benytte en CO2-pris, hvorved vi starter udviklingen af langt mere klimavenlige indkøb allerede nu. Der vil løbende ske en indfasning af CO2-afgiften på de forskellige kommunale indkøb," skriver Liv Gro Jensen i sit opslag på Facebook.

SF-rådmand Thomas Medom i Aarhus glæder på Twitter over opbakningen til CO2-initiativet og skriver:

"Dermed bliver Aarhus vist den første kommune med en intern pris på CO2."

Sidst opdateret: 17/01/2022 - 11:05

Temaer: Klima

Emner: Klima, Aarhus Kommune, Socialistisk Folkeparti

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]