Ti kilometer tunnelrør i hovedstadsområdet skal være med til at sikre, at flere kommuner bedre kan håndtere skybrud. Tre forsyningsselskaber - HOFOR for København, Novafos for Gentofte og Gladsaxe kommuner samt Frederiksberg Forsyning - har netop skrevet under på en aftale om Danmarks største skybrudstunnel.

Vand kender som bekendt ikke til kommunegrænser, og mange af os har oplevet store vandmængder på hovedveje og i egne kældre efter skybrud og kraftig regn. På den baggrund er tre forsyningsselskaber i i det københavnske blevet enige om projektet Svanemøllen Skybrudstunnel, som skal være færdig til 2030. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Fælles ejerskab for den underjordiske vand-motorvej

Repræsentanter for forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning har skrevet under på en aftale netop på det sted, hvor vandet fra de tre forsyninger fletter sammen og bliver pumpet videre ud på en bred vand-motorvej til renseanlægget Lynetten.

"Vi er stolte over at stå her med en aftale, der kommer til at få stor betydning for både borgere og for infrastrukturen. Det er en kæmpestor og vigtig opgave at skybrudssikre så stort et område, og med Svanemøllen Skybrudstunnel kan vi beskytte borgere og erhvervsdrivende mod ødelæggelser af huse og bygninger og lette livet for trafikanter ind og ud af København," fortæller forsyningsdirektør i HOFOR, Ole Fritz Adeler.

Svanemøllen Skybrudstunnel skal ligge 10-30 meter under jorden og vil som en to-grenet tunnel løbe fra kanten af Frederiksberg og fra Gladsaxe og Gentofte via København ud til spidsen af Nordhavnen med forbindelse til renseanlægget Lynetten – i alt 10 kilometer tunnelrør som bliver til Danmarks største skybrudstunnel.

Udsigt til færre oversvømmelser og overløb af kloakker

Samarbejdet om tunnelen vil afhjælpe problemet med gentagne oversvømmelser i flere områder blandt andet ved Lersø Parkallé, Lyngbyvejen, Lygten og Gentofterenden.

Desuden vil tunnelen opsamle regnvand og derved nedbringe mængden af kloakoverløb. Det vil betyde, at vandkvaliteten i Utterslev Mose og Emdrup Sø samt dele af Øresund tæt på København bliver væsentligt forbedret.

Frederiksberg får også glæde af tunnelen

Frederiksberg Forsyning har med 1 procent af ejerandelen en rolle i byggeriet:

"Vi får også gavn af tunnelen – vores kloaksystemer hænger sammen, og en mindre del af Frederiksbergs skybrudsvand vil bevæge sig i retning af den nye tunnel," lyder det fra adm. direktør i Frederiksberg Forsyning, Rasmus Sielemann Christensen.

Planlægning af tunnel-byggeriet skal til at gå i gang

De seneste år har forsyningsselskaberne gennemført forundersøgelser og boringer for at planlægge den bedste vej, som vandet skal løbe. Med den underskrevne aftale kan planlægningen af projektet og arbejdet med at gøre klar til at bygge de enkelte dele af tunnelen gå i gang, fortæller Carsten Nystrup, administrerende direktør fra Novafos:

“Vi glæder os over, at vi nu nærmer os fasen, hvor vi skal ud i virkeligheden og i gang med at udføre projektet. Indtil nu har vi regnet og tegnet ved skrivebordet, men snart skal vi have entreprenørerne med ombord, og så begynder tunnelen for alvor at tage form.”

Borgermøder i foråret 2022

Undersøgelser forud for byggeriet er stadig i gang, og en vigtig del i store anlægsprojekter, miljøkonsekvensrapporten, er ved at blive sammenfattet. Når den er færdig og kommer i høring, får borgere i de berørte områder mulighed for at kommentere den.

Forsyningsselskaberne inviterer desuden i foråret 2022 til borgermøder, hvor man kan høre mere om tunnel-projektet. Møderne vil blive holdt i København, Gladsaxe og Gentofte, som er de tre kommuner, hvor der vil være byggepladser under anlægsarbejdet.

Fakta om skybrudstunnellen

Svanemøllen Skybrudstunnel er et samarbejde på tværs af kommuner i den nordlige del af hovedstadsområdet for at løse problemer med oversvømmelser.

Forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning arbejder sammen om at anlægge tunnelen.

Arbejdet med at bore og anlægge Svanemøllen Skybrudstunnel starter tidligst i 2024, og hele projektet skal være færdigt til 2030.

Sammenlagt 10 kilometer tunnelrør skal fungere som en ny hovedvandvej under jorden, så områderne kan komme af med regnvand og dermed undgå skader og gener i forbindelse med skybrud og kraftig regn.

Tunnelrørenes bredde bliver fra 1,5 meter og op til knapt 5 meter i diameter.

Det store tunnelanlæg kan rumme godt 100.000 m3 vand – det svarer til Rundetårn 15 gange – og vil dermed også fungere som et stort bassin til at samle overløb op, som ellers vil havne i søer, kanaler og Øresund.

Hvert år vil der blive pumpet ca. 500.000 m3 vand til renseanlæg fremfor at løbe ud i søer, kanaler og hav.

Tunnelen anlægges med en gren fra Lygten over Ryparken til Svanemøllen Kaserne og en anden tunnelgren fra Nordkanalen via Dyssegårdsparken og Søholmlund til Svanemøllen Kaserne og derfra videre ud til en pumpestation på spidsen af Nordhavnen.

Svanemøllen Skybrudstunnel skal ligge i jorden i mange år, og derfor har forsyningsselskaberne tilrettelagt en strategi for bæredygtighed med udvalgte konkrete tiltag for at bidrage til grøn omstilling i forsyningsløsninger. Der er bl.a. fokus på, at tunnelen skal laves af bæredygtig beton, da beton netop er projektets største CO2-udleder. Brug af vand fra grundvandssænkning, bassiner eller søer er også tænkt ind, så man undgår unødigt brug af rent drikkevand.