Glem alt om billedet af udkantskommuner med høj ledighed og bykommuner med fuld beskæftigelse.

De nye beskæftigelsestal for september viser, at der efter covid-19 krisen er ved at fastlåse sig et billede af, at Danmarks arbejdsløshedsøer består af de store universitetsbyer og Vestegnen.

De nye beskæftigelsestal for september er interessante, fordi de tegner et billede af ledighedsbilledet efter covid-19, og det viser, at arbejdsløshed som problem fortsat er et problem i cirka 25 kommuner.

Udover de store byer og Vestegnen er der to områder, Nordjylland og Sydsjælland, som generelt er præget af høj ledighed. Modsat er det især markant, at resten af Jylland og Nordsjælland ligger med en meget lav ledighed.

Ishøj har med en ledighedsprocent på 6,1 procent landets højeste ledighed, og ifølge kommunaldirektør Kaare Svarre Jakobsen, så hænger det tæt sammen med at netop Vestegnen er senere til at komme ud af coronakrisen.

"Coronakrisen har ramt meget asymmetrisk. Og når der er en krise, så begynder virksomhederne at tilpasse. Da er det desværre vores borgere, der først bliver ramt. De er også de sidste til at komme tilbage i beskæftigelse. Det skyldes, at virksomhederne først afskediger dem med de svageste kompetencer, og det er også den gruppe, som sidst kommer tilbage. Og det er desværre ofte vores borgere," siger han.

Syv kommuner har historisk lav ledighed

Foråret og sommeren 2008 bliver normalt betragtet som den periode i den nyere økonomiske Danmarkshistorie med den laveste ledighed.

Tallene viser, at syv kommuner nu har en lavere ledighed end under den brølende højkonjunktur i sommeren 2008. Kommunerne med den historisk lave ledighed fokusere sig i Nordvestjylland, men udkantskommuner som Assens og Lolland er også med på vognen.