Efter måneders forhandlinger kan regeringen mandag aften endelig præsentere en klimaaftale for landbruget. Bag aftalen står alle Folketingets partier undtagen Alternativet.

I aftalen er partierne blevet enige om et bindende mål for landbrugets CO2-reduktioner, så der i 2030 skal udledes mellem 55 og 65 procent mindre CO2 i 2030 end i 1990.

- Samlet set viser aftalen vejen til, hvordan dansk landbrug kan reducere drivhusgasudledningerne med op til 7,4 millioner ton CO2 frem mod 2030, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Finansminister Nicolai Wammen kalder landbrugsaftalen for en historisk aftale for dansk landbrug og klimaindsatsen.

- På tværs af partier er vi blevet enige om en indsats, der rækker frem til 2030, og som betyder, at vi nu sætter bindende klimamål for dansk landbrug. Så dansk landbrug kommer til at bidrage mere til vores omstilling, og så vi kan nå vores 70 procent målsætning, når det gælder klima.

- Men vi gør det også på en måde, hvor vi holder hånden under danske arbejdspladser, dansk landbrug og de følgeerhverv, der er, siger Wammen.

En stor del af reduktionerne afhænger dog af udvikling og ny teknologi. I selve aftalen er der i første omgang konkrete initiativer, der sikrer en reduktion på 1,9 millioner ton CO2-udledning.

Samtidig bliver der med aftalen åbnet op for flere penge til at omstille landbruget. Ifølge Finansministeriets pressemeddelelse tilføres der med aftalen cirka 3,8 milliarder kroner mere i statslige midler.

Aftalen indeholder også tiltag for reduktioner af kvælstof i danske vandmiljøer. I alt har aftalen fundet initiativer til en kvælstofreduktion på 10.800 ton i 2027.

Selv om det med de nuværende beregninger ikke er nok til at sikre, at Danmark lever op til EU's vandrammedirektiv. Her kræves en reduktion på 13.100 ton i udledningen af kvælstoffer.

I aftalen står dog, at partierne er enige om, at de sidste reduktioner skal findes, når aftalen senere skal genbesøges.

- I forbindelse med genbesøg af aftalen i 2023/24 håndteres mankoen (forskellen, red.) for at leve op til vandrammedirektivet, står der i aftaleteksten.

Kritik og ros fra organisationer

Ambitionen om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord er en sag Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet for længe, fortæller Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det svarer til to gange Falsters areal, der ikke længere skal være under plov, men som kan blive til natur til gavn for biodiversiteten, siger hun.

Der er dog kun afsat midler i aftalen til at udtage yderligere 22.000 hektar lavbundsjord i landbruget.

Med tidligere aftaler sikres der dog dermed vådgøring af 50.500 hektar landbrugsarealer og ekstensivering af 38.000 hektar, lyder det i aftalen.

Og Maria Reumert Gjerding tror på, at ambitionen kan nås.

- Der er 171.000 lavbundsjorde, der aldrig skulle have været dyrket, fordi de er så klimaskadelige. Selvfølgelig kan vi finde 100.000 af dem og få lagt dem om til natur. Det handler dybest set om politisk vilje.

Hos landmændene i Landbrug & Fødevarer er der glæde over, at det lykkedes at lande en bred aftale om landbrugets grønne omstilling.

- I det scenarie, vi så før den brede aftale, havde vi beregnet, at vi ville tabe 14.000 arbejdspladser i landdistrikterne.

Hos Bæredygtigt Landbrug har piben en anden lyd. Her kaldes de fleste tiltag i aftalen for "overdreven ønsketækning".

- Man satser eksempelvis på, at biokul skal kunne fjerne 1,8 millioner tons CO2 inden 2030. Selv om det er almindeligt kendt, at der vil gå lang tid, inden man er klar til at skalere teknikken for alvor, siger faglig direktør Jørgen Evald Jensen i en pressemeddelelse.

- Indenfor udtagning af lavbundsjord er eksperterne jo heller ikke klar med tilstrækkelig forskning på området. Især de alt for gamle jordprøver gør, at ingen kender effekten af det, man nu vil sætte gang i.

- Vil den øgede metanudledning eksempelvis mere end udligne den reducerede CO2-udledning? Selv om man intet ved, er denne jordudtagning gjort til det store slagnummer.

Foreningen frygter, at aftalen "vil svække dansk landbrug og sende arbejdspladser ud af landet".

jornns / /ritzau/