Der var ved udgangen af juni 103.300 på kontanthjælp eller lignende ydelser.

Der var ved udgangen af juni 103.300 på kontanthjælp eller lignende ydelser. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Antallet af kontanthjælpsmodtagere sætter bundrekord

Der er kommet godt gang i det danske arbejdsmarked efter genåbningen, og det betyder færre på kontanthjælp.

Udgivet: 10/09/2021

Del artiklen:

Antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt i juni til 103.300. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Antallet er det laveste i de 14 år, som statistikken er lavet.

Tallene dækker ikke blot kontanthjælpsmodtagere, men også ydelser som uddannelseshjælp, integrationsydelse samt folk i løntilskud og på revalidering.

Hos tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger cheføkonom Erik Bjørsted på, at en god udvikling i dansk økonomi får folk på kanten af arbejdsmarkedet i job.

- Vi oplever lige nu et jobboom, som er uden fortilfælde i nyere tid. Det er med til at åbne døre for personer på kanten af arbejdsmarkedet.

- Det store fald, man så i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra 2004-2008, blev dengang kaldt det største socialpolitiske fremskridt i årtier. Det er vi nu ved at gentage, siger han.

Det store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere skal også delvist ses i lyset af, at dagpengeperioden var suspenderet under coronanedlukningerne.

Det vurderer cheføkonom Niklas Praefke fra organisationen Lederne, som derfor betegner niveauet som "kunstigt lavt".

- Under coronakrisen har dagpengeforbruget været suspenderet, og i den periode har ingen opbrugt dagpengeretten. Der har så at sige sat prop i overgangen fra dagpenge til kontanthjælp, siger han i en kommentar.

Niklas Praefke ser gode muligheder for at få flere på offentlige ydelser i job, fordi mange virksomheder i øjeblikket har svært ved at besætte stillinger.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere toppede i 2015 med 175.200, men er siden da faldet stort set uafbrudt med undtagelse af en markant - men kortvarig - stigning under coronaudbruddet.

/ritzau/

Sidst opdateret: 10/09/2021 - 16:02

Emner: Kontanthjælp, Kontanthjælpsydelse

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]