Hvis du stiller 1.000 tilfældige 16-66 årige op på en række i Lolland Kommune, så er der 135 af dem, der er på førtidspension. For to år siden var det 125.

Laver man samme øvelse i Vallensbæk Kommune, så vil man kunne udpege 23 førtidspensionister, mod 22 for to år siden. Det skriver NB-Økonomi.

De to kommuner illustrerer det overordnede billede, hvor der er en generel tendens til, at de kommuner, som har flest borgere på førtidspension også oplever den største vækst i andelen af førtidspensionister.

Hvis tendensen fortsætter, så vil der med tiden være nogle kommuner, som har en exceptionelt stor andel af førtidspensionister, mens andre kun vil have en meget lille andel.

Kommunerne med flest førtidspensionister rammes ikke kun af, at de skal betale ydelsen. Oveni ydelsen til førtidspension vil der også typisk være højere serviceudgifter til en borger på førtidspension end til en gennemsnitlig borger. Det kan eksempelvis være udgifter til sundhed og social psykiatri.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Derfor er det rigtig dårligt nyt for især yderkommunerne, at der kommer flest førtidspensionister til i de kommuner, der i forvejen har mange på førtidspension.

Det er nemlig især i yder- og landkommunerne, der er den største tilgang af førtidspensionister, hvilket sætter kommunekasserne yderligt under pres.

Til gengæld kan bykommunerne og mange kommuner tæt på de store byer glæde sig over, at man har en relativt lav andel af førtidspensionister, og at tilgangen til førtidspension de fleste steder er relativt beskeden.