Hvordan kan politikerne i Folketinget dog få sig selv til at tro, at man på bare ét år kan gennemføre en kæmpe, landsdækkende logistisk øvelse med mange forskellige aktører, med krav om innovation, med milliarder af kroner på højkant, med krav om involvering af erhvervsliv og borgere i stor stil?

Det spørgsmål hænger i luften her i dag, torsdag 1. juli. For i dag skulle alle landets kommuner have gennemført sortering af affald i ni slags. Men status er, at kun 9 ud af landets 98 kommuner er nået i mål. Og for de ni kommuner gælder, at de allerede var godt i gang med at få gennemført affaldssortering hos borgerne i de krævede ni fraktioner.

Landet ligger nu sådan, at 74 kommuner har søgt om - og alle fået dispensation for fristen 1. juli. De resterende 15 har meddelt, at de ikke når den.

Tallene vidner i allerhøjeste grad om, at folketingspolitikerne fra otte partier var kravlet op i en eller anden grøn himmel, da de 16. juni 2020 indgik et forlig om fremtidens affaldshåndtering. Nærmest som en bibemærkning på side 4 i den 17 sider lange forligsaftale står om kravet til affaldssortering:

"Kravet skal gælde fra 1. juli 2021, tekstilaffald dog fra 2022."

Mange ting her i livet bliver kun gennemført, hvis man får en deadline. Bare spørg journalister om det. Men i det her tilfælde har politikernes deadline gang på gang ført til hovedrysten i kommunerne og i hele affaldsbranchen. Hvis blot én politiker havde bevæget sig væk fra Christiansborgs tykke mure og ud i virkeligheden ved affaldscontainerne, kunne de have forudset misæren:

Mange kommuner har indgået flereårs kontrakter med private affaldsfirmaer, som de ikke lige sådan kan komme ud af. Skraldebiler skal laves om eller nyindkøbes. Der skal sættes nye affaldscontainere ud til borgerne. Og borgerne skal informeres meget grundigt om, hvordan de nu skal sortere og indstille sig på at betale mere for at slippe af med skraldet. Læg dertil den store øvelse med at sikre forsvarlige systemer til at håndtere de voksende mængder af blandt andet indsamlet plastik. Og i denne sammenhæng bør man også nævne den langvarige forestilling om nedlæggelse af forbrændingsværker.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har nu givet kommunerne dispensation frem til udgangen af 2022 til at få en mere miljørigtig affaldssortering. Halvandet år! Det siger alt om, hvor hamrende urealistisk regeringen var, da den satte målet til 1. juli 2021.

Interessant i denne her forbindelse er også at bemærke, at brancheforeningen Dansk Affaldsforening, flere forsyningsselskaber og 25 kommuner tidligere har opfordret Lea Wermelin til at skubbe datoen for fuld implementering frem til 1. juli 2023. I et brev til ministeren skrev de:

"En generel dispensation vil sikre den nødvendige forventningsafstemning med borgerne, give tid til en grundig implementering, så borgernes store engagement i og tillid til affaldssortering fastholdes. Samtidig vil en generel dispensation reducere de administrative byrder betragteligt for både de statslige myndigheder og kommunerne, når størstedelen af disse undgår at skulle udarbejde og indsende dispensationsansøgninger."

Måske Lea Wermelin skal genlæse det brev?

Og måske man i Folketinget nogle gange skal stikke fingeren i jorden og lytte til nogle eksperter, når man vedtager vigtig lovgivning?

Og måske Christiansborg-politikerne skal bruge ferien på at læse Sigge Winther Nielsens bog 'Entreprenørstaten' - og gøre sig nogle tanker om, hvordan de egentlig oplever det politiske maskinrum fungerer?