Kulturbarometeret viser, at danskerne er trygge ved at vende tilbage til kulturlivet.

Kulturbarometeret viser, at danskerne er trygge ved at vende tilbage til kulturlivet. - Foto: applaus.nu

Danskerne er trygge ved kulturlivet

En måling af danskernes lyst og tryghed til at vende tilbage til professionelle kultur- og sportsoplevelser i lyset af covid-19 viser, at flere forventer at være publikum eller kulturforbruger.

Udgivet: 08/06/2021

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Syv ud af ti borgere er trygge ved både indendørs og udendørs oplevelser, hvor de som publikum er siddende eller kan bevæge sig alene eller i mindre grupper. Derimod er færre borgere trygge ved oplevelser, hvor publikum er samlet i større grupper.

Det viser nye tal fra Kulturbarometeret, som er en række nye målinger, der belyser borgernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed ved de nuværende restriktioner i forhold til at opleve professionelle publikumsrettede kultur- og sportsaktiviteter under covid-19. Tiltaget er iværksat af kulturens genstartsteam, og er finansieret af Kulturministeriet.

Undersøgelsen viser desuden:

71 % af borgerne er trygge ved indendørs oplevelser, hvor publikum sidder ned.

73 % er trygge ved besøg på kultursteder, hvor publikum står eller bevæger sig alene eller i mindre grupper.

41 % er trygge ved indendørs oplevelser, hvor publikum står eller bevæger sig i en samlet gruppe.

73 % er trygge ved udendørs oplevelser, hvor publikum sidder ned.

43 % er trygge ved udendørs oplevelser, hvor publikummer er stående eller i bevægelse.

Find hele undersøgelsen her.

Fakta

Kulturbarometeret er gennemført af Dansk Teater og Applaus i samarbejde med Rambøll Management Consulting. Målingerne er udarbejdet i et samarbejde på tværs af brancheorganisationerne: Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Live, Dansk Teater, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Danske Koncert- og Kulturhuse samt Organisationen Danske Museer.

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Emner: Coronafakta

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]