"Det er muligt at få bankerne til at rykke sig og tage et større samfundsansvar, hvis bare man holder fast," siger Gladsaxes borgmester Trine Græse (S).

"Det er muligt at få bankerne til at rykke sig og tage et større samfundsansvar, hvis bare man holder fast," siger Gladsaxes borgmester Trine Græse (S). - Foto: Gladsaxe Kommune

Kommune får ret til at straffe bankforbindelse økonomisk

Ny aftale sætter nye standarder for kommuners bankforbindelser. Gladsaxe Kommune får nu ret til at nedsætte Danske Banks honorarer, hvis banken ikke lever op til sine forpligtelser.

Udgivet: 31/05/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Udskældte Danske Bank har i en ny aftale med Gladsaxe Kommune accepteret, at banken skal foretage en række indberetninger til kommunen.

I en pressemeddelelse kaldes den nye aftale "banebrydende", fordi den sætter nye standarder for bankers sociale og økonomiske ansvar i samarbejdet med kommuner.

"Jeg håber, at flere kommuner vil følge efter"
Trine Græse (S), borgmester i Gladsaxe

Gladsaxe Kommune og Danske Bank har indgået en aftale, hvor banken har forpligtet sig til at rapportere til Gladsaxe om en række forhold, herunder reaktioner fra Finanstilsynet og sigtelser for hvidvask. Hvis banken ikke lever op til sine forpligtelser, har Gladsaxe ret til at kræve yderligere redegørelser og mulighed for at reducere bankens honorar. Det er ikke set før i et samarbejde mellem bank og kommune.

Derudover kan Gladsaxe til enhver tid ophæve samarbejdet, hvis Danske Bank får en dom eller bøde for hvidvask.

"Med den nye aftale har vi stået fast på de store linjer i vores krav til ansvarlighed og bevist, at det er muligt at få bankerne til at rykke sig og tage et større samfundsansvar, hvis bare man holder fast," siger borgmester i Gladsaxe Trine Græse (S) i pressemeddelelsen og fortsætter:

"Samtidig har vi som kommune fået nogle nye redskaber til at gribe ind og holde vores bankforbindelser fast på deres moralske forpligtelser. Det er meget positivt. Nu glæder jeg mig til, at vi kan fortsætte det gode samarbejde på et nyt grundlag, der peger fremad og forhåbentlig baner vejen for mere samfundsansvarlige bankaftaler. Derfor håber jeg også, at flere kommuner vil følge efter."

Det er anden gang inden for kort tid, at Gladsaxe sender bankforretningerne i udbud. I 2019 lavede kommunen et lignende udbud med krav, der lå tæt op ad KL’s anbefalinger, hvor ingen banker valgte at byde ind. I denne omgang bød to banker på opgaven, som fortsat stiller høje krav om social og økonomisk ansvarlighed. Det var tæt løb, men i sidste ende blev det Danske Bank, som også er Gladsaxes nuværende bank, der vandt udbuddet.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Gladsaxe Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]