(Arkiv)

(Arkiv) - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Regioner slår alarm - vil have milliarder til hospitalerne

Mandag forhandler regionerne om næste års økonomi med staten. Der er brug for milliarder, mener regionerne.

Udgivet: 17/05/2021

Del artiklen:

De danske hospitaler har brug for en solid saltvandsindsprøjtning.

Sådan er meldingen fra Danske Regioner, inden de årlige økonomiforhandlinger med staten mandag begynder.

Ifølge næstformand Ulla Astman (S) er der ingen vej udenom - der skal betydelige investeringer til næste år.

- Vi har brug for nyt medicoudstyr og fornyelse af vores digitale infrastruktur for at være effektive og følge med udviklingen.

- Vores bygninger skal også renoveres, og vi skal ombygge for at tilbyde tidssvarende behandlinger, siger hun i en meddelelse.

For at bevare det nuværende niveau skal der bruges fem milliarder kroner næste år til bygning og udstyr, vurderer regionerne.

Skal det løftes, skal der bruges yderligere 900 millioner kroner.

Derudover skal der næste år også bruges ekstra 2,1 milliarder kroner til selve driften - for eksempel løn til de ansatte.

I år har regionerne omkring 118 milliarder kroner til drift af sundhedsområdet

Sidste års økonomiaftale gav regionerne og hospitalerne 1,3 milliarder kroner ekstra til den generelle drift.

Her fik regionerne også 3,1 milliarder kroner til at dække de store ekstraudgifter, som corona har givet.

/ritzau/

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Danske Regioner

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]