Lokale guider vil fortælle om deres by og give deres anbefalinger til de turister, som overvejer f.eks. at besøge Aarhus - og en af guiderne er Jon fra Bagedysten.

Lokale guider vil fortælle om deres by og give deres anbefalinger til de turister, som overvejer f.eks. at besøge Aarhus - og en af guiderne er Jon fra Bagedysten. - Foto: VisitAarhus

Lokale er de bedste guides

De lokale beboere i kommunen kender området bedst, derfor er deres anbefalinger også bedst, når det gælder om at trække turister til. VisitAarhus har lanceret en ny kampagne, hvor de lokale personer viser deres yndlingssteder frem.

Udgivet: 05/05/2021

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

'Leder du efter de bedste børneoplevelser i byen? Eller vil du have det maksimale ud af en dag i Mols Bjerge? Så lyt til de lokale. De kender bedst de lokale perler og ved, hvad de vil anbefale, hvis de får gæster udefra.'

Sådan lancerer VisitAarhus deres nye kampagne for at trække danskere til Aarhusregionen i år. Midlet er personlige anbefalinger fra de lokale.

En undersøgelse foretaget af Epinion for VisitDenmark viser, at over 25 procent af de gæster, der besøger en feriedestination, gør det på baggrund af personlige anbefalinger. Sidste sommer oplevede Aarhusregionen en stigning i besøgstallet i skolernes sommerferie på hele 12,3 procent, mod en stigning på blot 0,4 procent for hele Danmark.

Udvider succes med lokale guider

Et af midlerne til stigningen var kampagnen, hvor lokale delte billeder af lokale natur- og kulturperler med hashtagget #vihardethele. I år fortsætter VisitAarhus derfor i samme spor med kampagnen ”Din bedste guide er lokal”. Nu skal lokale borgere guide gæster til oplevelser i hele Aarhusregionen gennem konkrete, personlige anbefalinger.

"Vores egne erfaringer fra sidste års kampagne og den viden vi nu har fra VisitDenmarks undersøgelse, fortæller os, at vi er på rette spor, når vi beder de lokale om hjælp til at trække gæster til Aarhusregionen," siger Pia Lange Christensen, direktør, VisitAarhus.

Jon fra Bagedysten på rundtur

De første seks guides findes på hjemmesiden www.dinlokaleguide.dk og flere kommer til hen over året. Anbefalingerne skal tiltrække gæster fra hele Danmark, samtidig med at de skal inspirere lokale til nye oplevelser i eget område.

En af guiderne er Jon Edlund, som er kendt fra Den Store Bagedyst. Han cykler rundt i Aarhus og snupper en kanelsnurre med på turen ned til bådehavnen. Der er også Asser Øllgaard og Brian Rasmussen fra Randers Regnskov, som guider til en kanotur på Gudenåen.

’Din bedste guide er lokal’-kampagnen løber hele året. Guiderne vil variere i indhold i forhold til sæson og interesseområder og ferietype.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38

Emner: Aarhus Kommune, Turisme

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]