
En kortlægning fra VIVE peger på, at mange ikke-vestlige ledige har flere forhindringer på vej til job end blot ledighed. (Arkiv) - Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Integration: Mange ikke-vestlige ledige har flere forhindringer på vejen til et job
En ny kortlægning af kommunernes integrationsindsatser viser, at kommunerne står med en stor og kompleks opgave i forhold til mange ikke-vestlige ledige, der har flere forhindringer på vej til job end blot ledighed.
Udgivet: 23/04/2021
Kommunernes indsats for at få nytilkomne flygtninge og indvandrere i arbejde bygger i høj grad på virksomhedsrettede indsatser.
Og det er ifølge kommunerne netop virksomhedspraktik kombineret med arbejdstimer på almindelige vilkår i samme virksomhed, der er mest effektivt til på kort sigt at få ikke-vestlige ledige i job.
Det viser en kortlægning, som VIVE har foretaget for Finansministeriet og KL af kommunernes indsatser for at få flygtninge og indvandrere i arbejde eller alternativt i uddannelse.Størstedelen af de nytilkomne flygtninge og indvandrere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, har imidlertid flere andre problemer end ledighed, som kan stå i vejen for at få et job.
De taler måske ringe dansk, mangler faglige kvalifikationer eller har for lidt kendskab til det danske arbejdsmarked. Og særligt for kvindernes vedkommende er der forhindringer i form af dårligt helbred, lav motivation for at få arbejde, social kontrol og en indretning af hverdagen, der gør en balance mellem arbejdsliv og familieliv vanskelig.
Kommunernes erfaring er, at virksomhedsrettede indsatser også er det bedste værktøj til at få de mere ressourcesvage flygtninge og indvandrere rykket tættere på arbejdsmarkedet. Men indsatsen kan ikke stå alene. Den skal kombineres med en tværfaglig og mere helhedsorienteret indsats skræddersyet til den enkelte, hvis denne gruppe skal i arbejde, viser VIVEs kortlægning.
”Kommunerne har en stor og kompleks opgave med at få denne gruppe af ledige i arbejde. Her skal virksomhedspraktikken foregå i tæt samspil med sprogundervisning, kurser og andre tiltag som eksempelvis en mentorordning. Der er også brug for en bedre forståelse af, hvem i målgruppen der reelt har mulighed for eksempelvis fleksjob eller deltidsjob,” siger Frederik Thuesen, seniorforsker i VIVE.
Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg Kommune, siger i en pressemeddelelse fra KL:
"Kortlægningen giver os et rigtig grundigt indblik i flygtninge og indvandreres udfordringer og kommunernes indsatser for at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Og så maner den i den grad den sejlivede myte om, at der findes et væld af ineffektive og kostbare integrationsprojekter i kommunerne, til jorden," siger Thomas Kastrup-Larsen.
VIVEs rapport viser også, at sprogundervisning gavner beskæftigelsen på længere sigt. Derfor er det ifølge seniorforsker Frederik Thuesen vigtigt, at kommunerne har fokus på at sikre danskkundskaber – også blandt de mere ressourcesvage ledige.
Heri er Thomas Katsrup-Larsen enig:
"Skal man begå sig på en dansk arbejdsplads, er en væsentlig forudsætning, at man kan det danske sprog. Både for at kunne løse arbejdsopgaverne, men også for noget så simpelt som at kunne grine med i kantinen eller tage en snak om weekendens fodboldresultater. Derfor er det afgørende, at vi får sat endnu mere fokus på flygtninge og indvandreres sprogkundskaber, også selvom de har været i landet i flere år. Det skal ikke være på bekostning af virksomhedskontakten, men som en integreret del af indsatsen," siger Thomas Kastrup-Larsen.
Læs hele rapporten via linket her.Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38
Emner: Integration, Ledighed, Udlændinge








































