Byggeriet af et stort biogasanlæg i nærheden af landsbyen Kværs i Sønderjylland er blevet stoppet med kort varsel. Det kommende anlæg, som skal bidrage til CO2-reduktion, møder modstand fra naboerne, og de har nu fået medhold i en klage.

Den ene konfliktfyldte byggesag efter den anden dukker op i de her år. For hvordan kombinerer kommunerne på den ene side et stærkt politisk ønske om at bidrage til CO2-reduktion ved at give grønt lys til vindmøller, biogas- og solcelleanlæg? Og på den anden side tager hensyn til naboer, dyreliv og fauna? Og hvordan opnår man mest effektivt målet om mindre kultveilte i atmosfæren?

Ved landsbyen Kværs i det sønderjyske udspiller sig for tiden et af de her forløb, hvor man langt fra kan stille alle tilfreds. Et biogasanlæg er ved at blive opført, og det har gjort naboer og andre vrede.

I denne uge har sagen i Sønderjylland fået en kulmination, idet byggeriet af biogasanlægget blev stoppet brat. Det skete som følge af, at Sønderborg Kommune ikke har givet en tilladelse til byggeri. Det private firma Nature Energy har udelukkende fået grønt lys fra kommunen til at lave udgravninger.

Det bratte byggestop kom i kølvandet på en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ophæver VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen til anlægget, der i fuld drift kan klare 800.000 ton biomasse.

"Jeg kan ikke svare konkret på, hvad konsekvensen af afgørelsen er. Vi skal se på afgørelsen, og hvordan vi forholder os til den," sagde Sille Marcussen Dall, der er chef for Sønderborg Kommunes Plan & Myndighed, tidligere på ugen til JydskeVestkysten.

Frygt for gener og overkapacitet

Gårdejer Hans Jørgen Vaarbjerg bor cirka en kilometer fra det kommende biogasanlæg ved Kværs. Han er med i spidsen for bevægelsen 'Nej til biogas i Kværs', som har en del lokal opbakning.

"Hvis det står til mig skal byggeriet stoppes helt og holdent, og det allerede opførte skal rives ned," siger Hans Jørgen Vaarbjerg til NB-Kommune.

Han mener, at biogasanlægget vil blive til permanent gene for naboerne på grund af blandt andet støj fra lastbiler og gyllestank. Han nævner også et andet kritikpunkt:

"Vi har i vores landskab her nogle smukke morænebakker, som ingeniørvirksomheden Niras i en landskabsanalyse for år tilbage har præciseret er sårbare over for dominerende landbrugsbyggeri. Men nu er man altså nået frem til i sin 'visdom' i Sønderborg Kommune, at 26 meter høje tanke og en 60 meter høj skorsten ikke er noget problem for landskabet," siger Hans Jørgen Vaarbjerg.

Gårdejerens største anke mod det nye biogasanlæg er, at han forudser stor overkapacitet af biogasanlæg i området:

"Ikke langt fra anlægget i Kværs er man i Kiplev ved at bygge Europas største biogasanlæg. Det ligger i Aabenraa Kommune. I Sønderborg Kommune har vi i forvejen et kæmpe biogasanlæg i Glansager. Alt i alt kan de mange anlæg komme til at udløse konkurrence om biomasse i sådan en grad, at det skal transporteres langvejsfra for at holde anlæggene kørende. For eksempel fra Tyskland," siger Hans Jørgen Vaarbjerg.

Borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen (S) sagde ved første spadestik til opførelsen af biogasanlægget i Glansager i en pressemeddelelse i november:

"Udnyttelsen af biomasse har et meget stort potentiale, for biogas er grøn energi lavet på affald og gylle, og på den måde skaber vi bæredygtige løsninger. Jeg er rigtig glad for at være med til spadestikket til det andet storskala biogasanlæg i Sønderborg Kommune, for udnyttelsen af biogas er en væsentlig faktor i vores klimaambition om at få nedbragt CO2-udslippet."

Om nabomodstanden sagde borgmesteren:

"Jeg har forståelse for den skepsis og bekymring, der har været i dele af lokalområdet. Jeg ved, at Nature Energy gør alt, selskabet kan, for at overholde de krav, der stilles i forhold til støj og lugt. Og der vil blive holdt øje med trafikken, når anlægget tages i brug. Men jeg må også sige – helt generelt – så kan vi ikke gennemføre den grønne omstilling uden at acceptere forandringer og gener."