Fra januar 2020 til januar 2021 er langtidsledigheden steget med 13.690 personer, svarende til en stigning på 57,6 procent. Men tallet gemmer på store forskelle mellem kommunerne, hvor stigningen spænder vidt fra under ti procent til over 130 procent.

Det skriver NB-Økonomi.

Dermed afslører stigningen i langtidsledigheden, at der er store forskelle på, hvor hårdt de enkelte kommuner er blevet ramt af stigninger i ledigheden som følge af covid-19 og de medfølgende nedlukninger af samfundet.

Netop nu er andelen de ledige som er ramt af langtidsledighed den højeste siden 2014. En ledig er ifølge opgørelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) hvis, man har været ledige i mindst 80 procent af tiden indenfor de seneste 12 måneder.

Netop den ledighedsgruppe kan være en stor byrde for kommunerne, fordi det normalt bliver gradvist sværere for folk at få et job, jo længere tid man har været ledig. Derfor er de langtidsledige i større risiko for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket kan lede til en større negativ effekt på økonomien.

Samtidig har langtidsledigheden også stor betydning for kommunernes bundlinje på kort sigt, fordi man får et gradvist mindre statstilskud for ydelserne til kommunens ledige, jo længere tid de har været på offentlig forsørgelse.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Hovedstadsområdet særligt hårdt ramt

Kortet viser, at kommunerne i hovedstadsområdet generelt er blandt de hårdest ramte af stigningen i langtidsledigheden. Ud af de fem kommuner med de højeste stigninger, ligger fire af dem i hovedstadsområdet.

På tværs af resten af landet er billedet meget broget, og der er stor forskel på stigningen i langtidsledigheden, når man krydser enkelte kommunegrænser. Eksempelvis har Vejen og Kolding kommuner nogle af de laveste stigninger i langtidsledigheden, selvom Vejens nabokommune mod nord, Billund Kommune, har den højeste stigning i landet. En del af forklaringen er dog, at Billund kom fra et meget lavt niveau, og derfor ikke har haft nogen speciel stor nominel stigning.

Kun en kommune har ikke haft en stigning i langtidsledigheden, nemlig Ærø Kommune. De havde 26 langtidsledige i januar 2020, og har i januar 2021 fortsat præcis 26 langtidsledige. Med de laveste stigninger følger derefter Kerteminde, Fanø, Guldborgsund og Kolding med stigninger på mellem 9 og 27 procent i antallet af langtidsledige.

Læs hele artiklen på NB-Økonomi (kræver abonnement)