Nu går forhandlingerne om de offentligt ansattes nye overenskomster ind i den sidste fase, hvor topforhandlerne sætter sig til bordet for at nå en aftale. Fra torsdag gælder det de statsansatte.

Det har stor betydning for alle offentlige lønmodtagere, hvad der bliver aftalt på statens område, siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, lektor på Københavns Universitet.

- Der er et forhandlingshierarki, hvor staten lander det første forlig.

- Der bliver den økonomiske ramme lagt for lønstigning og andre forbedringer af overenskomsterne, siger hun.

Ifølge Rita Bundgaard, topforhandler for de statsansattes centralorganisation, CFU, og formand for HK Stat, er der ikke sat tid på forhandlingerne.

- For CFU's vedkommende er det 24/7, når vi går i gang. Så tager vi de pauser, der er brug for, hvis der skal debatteres og drøftes på egen side af forhandlingsbordet.

- Og måske skal vi have et par timers lur på et tidspunkt, siger hun.

Med en global coronapandemi og en deraf følgende økonomisk krise som bagtæppe er det svært at skulle forhandle nye overenskomster.

- Men vi er stadig optimistiske i CFU. Selvfølgelig skal vi igennem med en forhandling og et resultat, der afspejler medlemmernes forventninger, siger Rita Bundgaard.

Det handler især om, at det skal være en lønstigning, der kan mærkes og altså ikke overhales af inflationen.

På den modsatte side af bordet sidder skatteminister Morten Bødskov (S) sammen med direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Signe Friberg Nielsen.

Ingen af dem vil lade sig interviewe om forhandlingerne på nuværende tidspunkt.

Men ifølge Nana Wesley Hansen er der ikke lagt op til den store dramatik. I modsætning til ved de seneste forhandlinger i 2018, hvor det blev til et langstrakt forløb i forligsinstitutionen.

- Der er selvfølgelig altid en konfliktmulighed. Men denne her gang er der en helt exceptionel situation.

- Der er både en økonomisk krise og en sundhedskrise, hvor det vil være svært at mobilisere lønmodtagerne til en eventuel konflikt, siger hun.

For at undgå en konflikt kræver det dog i sidste ende, at fagforeningernes medlemmer stemmer ja til resultatet.

- Helt generelt er der nok en forståelse for, at vi står i en krisesituation, og at det ikke er nu, der kommer til at ske de store forandringer, siger lektoren.

Det helt store tema i overenskomstforhandlingerne er meget naturligt, hvor store lønstigninger parterne kan blive enige om.

Den økonomiske ramme er den samlede pris for den nye overenskomst. Den udtrykkes i en procentuel stigning, hvoraf det meste er løn. I 2018 blev den 8,1 procent over tre år.

Men derudover er der også en række andre temaer - det er blandt andet:

* Rekruttering:

I kommunerne er der store problemer med at skaffe hænder nok for eksempel i ældreplejen. Arbejdsgiverne i KL vil derfor have mulighed for at øremærke en del af lønkronerne til at tilgodese de kritiske områder i en såkaldt rekrutteringspulje.

* Fritvalgsordning:

Fra lønmodtagernes organisationer ønsker man - med inspiration fra en eksisterende ordning i det private - en ordning, hvor ansatte kan konvertere lønkroner til for eksempel pension eller frihed.

* Seniorordninger:

Bedre forhold for de ældste ansatte skal sikre, at det er attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet.

Kilde: Organisationerne, FAOS på Københavns Universitet.

/ritzau/