Alle ansatte i Aarhus Kommune bliver belønnet for deres coronaindsats med et gavekort til restauranter og hoteller.

Alle ansatte i Aarhus Kommune bliver belønnet for deres coronaindsats med et gavekort til restauranter og hoteller. - Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

20.000 kommunalt ansatte får uventet julegave

Aarhus Kommune plejer ikke at give sine ansatte julegaver. Men i år skal alle 20.000 medarbejdere belønnes for deres indsats under corona. Langt fra alle medarbejdere i kommunerne bliver coronabelønnet, og nogle steder skaber belønninger sågar strid.

Udgivet: 20/11/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Normalt får de omkring 20.000 ansatte ingen julegaver fra Aarhus Kommune. Men i år er 'plejer' død, og det er på sin plads med en påskønnelse af de ansattes arbejde under coronapandemien.

Det er holdningen i byrådet i Århus, og nu får medarbejderne så et gavekort.

"Det handler om at give en lille anerkendelse af det store arbejde, som medarbejdere i Aarhus Kommune har udført i en svær situation, hvor der er rigtig mange, der har ydet en ekstra indsats. Det er en symbolsk gestus, vi gerne vil give. Det er ikke noget, vi har gjort tidligere, og det er ikke noget vi nødvendigvis kommer til at gøre igen, men lige som med så meget andet, er det her en særlig situation," siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) til Jyllands-Posten.

Aarhus Kommune er ikke den eneste, som har valgt at påskønne medarbejderne netop i år med et gavekort til jul. I Tårnby Kommune får medarbejdere således et gavekort på 300 kr..

At belønne medarbejderne for corona-indsats kan dog være problematisk. I Slagelse er mange ansatte blevet vrede over, at sosu'er har fået fire stykker chokolade, mens mellemledere har fået en ekstra uges ferie. Læs mere her:

Læs også:
Corona-travlhed: Ledere får en uges ekstra ferie - medarbejdere får fire stykker chokolade

I Aarhus er gavekortet til medarbejderne øremærket kultur- og restaurationsbranchen med målet om at styrke og stimulere en branche, som har lidt hårdt under coronakrisen.

"Vi er da glade for, at kommunen gerne vil understøtte vores branche på den her måde, fordi vi er hårdt ramt med manglende omsætning grundet de nye restriktioner. Jeg synes, det er en god idé at øremærke det til noget, der giver gavn til Aarhus Kommune, når det er kommunen, der giver," siger Jakob Beck Wätjen, der er hotelchef i Silkeborg og formand for brancheorganisationen Horesta i Midtjylland, til Jyllands-Posten.

Læs også:
Vrede over kommunes indkøb af julegaver

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Emner: Aarhus Kommune, Tårnby Kommune, Personale

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]