De Konservatives formand Søren Pape Poulsen kalder det "dagens bedste nyhed", at statsminister Mette Frederiksen vil indkalde til forhandlinger om en sundhedsreform næste år. Den skal blandt andet sikre bedre sammenhæng for patienterne mellem sygehuse og genoptræning i kommunerne.

De Konservatives formand Søren Pape Poulsen kalder det "dagens bedste nyhed", at statsminister Mette Frederiksen vil indkalde til forhandlinger om en sundhedsreform næste år. Den skal blandt andet sikre bedre sammenhæng for patienterne mellem sygehuse og genoptræning i kommunerne. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen vil forhandle sundhedsreform næste år

Regeringen regner med at kunne forhandle en sundhedsreform hjem næste år. Ifølge Mette Frederiksen (S) skal patienters overgang fra sygehus til kommune forbedres. Og regionerne skal bevares.

Udgivet: 09/10/2020

Del artiklen:

– Det er tæt på at være dagens bedste nyhed.

Sådan lyder det fra De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, efter at han i Folketingets åbningsdebat torsdag aften fik tilsagn fra statsminister Mette Frederiksen (S) om at få gennemført en reform af sundhedsvæsnet næste år.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede før valget i 2019 et udspil til sundhedsreform, som druknede i et Venstre-opgør om regionernes fremtid.

Dermed blev udspillet aldrig omsat til et bedre patientforløb i overgangen mellem indlæggelse på sygehuse og genoptræning i kommunen. Men det vil komme snart, lyder det fra Mette Frederiksen.

På spørgsmål fra Søren Pape Poulsen siger statsministeren:

– Lad os lave en sundhedsaftale næste år. Lad os lave den bredt. Vi har brug for en sundhedsreform. Vi har et sundhedsvæsen, hvor personalet er dygtigt, men der mangler sammenhæng mellem kommuner og sygehuse, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Søren Pape Poulsen blev store dele af VLAK-regeringens udspil positivt modtaget af den daværende opposition samt regioner og kommuner. Derfor glæder han sig over meldingen fra statsministeren.

– Jeg erkender, at der var gode elementer i det udspil til reform, der ikke blev til noget. Især omkring de mange led, der er omkring patienten. Og jeg tror i virkeligheden, at der er et bedre udgangspunkt nu, fordi der er sat penge af til flere sygeplejersker, siger Mette Frederiksen.

– Noget af det, der ikke blev løst med udspillet, var flere adgangen til praktiserende læger i hele landet. Det håber jeg, at vi kan samarbejde om, siger Mette Frederiksen til Søren Pape Poulsen.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Emner: Danske Regioner, Det Konservative Folkeparti

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]