I denne uge er det fem år siden, at hundredvis af flygtninge vandrede på Sydmotorvejen ved Rødby og på Sønderjyske Motorvej E45.

Danmark modtog rekordmange asylansøgninger i forbindelse med flygtningekrisen i 2015. Over 21.000 ansøgninger blev det til.

10.849 personer fik asyl i Danmark i 2015, hvoraf 10.321 personer fortsat er her i 2020.

Men kun 42,8 procent af dem, der fik asyl i 2015 og stadig er i Danmark, var i job i maj 2020.

Det viser en analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration.

Tallet er lavt og tyder på, at det kan være svært at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Det siger Rasmus Brygger, som er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration.

- At tallet er lavt, er et udtryk for, at det er en stor opgave af få nytilkomne i beskæftigelse.

- Der er mange, som ikke har så stor erhvervserfaring, mangler uddannelse og ikke taler sproget, og så er det en udfordring at få dem ind på det danske arbejdsmarked, siger han.

Men det er gået bedre med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, end man havde frygtet, siger Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed.

- Det er ikke overraskende, at beskæftigelsen ikke er højere, end den er, blandt flygtninge.

- Det er færre, end man havde håbet, men også bedre end mange havde frygtet, fordi beskæftigelsen blandt flygtninge i 2015 var meget lav, siger hun.

Noget af det, der har vist sig at virke for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, er at give flygtninge en dansk uddannelse, siger Marie Louise Schultz-Nielsen

- Man skal ikke nødvendigvis helt tilbage til bunden, for det er et langt forløb. Men ved at bygge lidt dansk uddannelse ovenpå kan ens beskæftigelsesmuligheder forbedres.

- Det er ikke løsningen for alle. Men det er en løsning, som for især unge flygtningekvinder har vist sig at være succesfuld. Og det kunne man overveje at gøre lidt mere af, siger hun.

Det er især kvindelige flygtninge, som er svære at få ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen skyldes det blandt andet, at de mange flygtninge kommer fra lande, hvor det er mere almindeligt, at mændene arbejder.

Under flygtningekrisen i 2015 brød EU's ydre grænser ved Italien og Grækenland sammen. Meldinger fra Tyskland og Sverige om at flygtninge kunne få asyl hos dem, fik tusindvis til at tage turen op gennem Europa.

Her krydsede flere end 1,2 millioner mennesker Middelhavet i forsøget på at nå Europa. Flere omkom i forsøget. Men tusindvis nåede flere lande i Europa.

FAKTA: Allerflest nogensinde søgte asyl i Danmark i 2015

I 2015 var der flygtningekrise i Europa. Her krydsede flere end 1,2 millioner mennesker Middelhavet i forsøget på at nå Europa.

Det fik systemerne i Italien og Grækenland til at bryde sammen, hvorfor store grupper gik på motorvejene op gennem Europa. Fra 7. til 9. september 2015 nåede flygtningestrømmene Danmark. Hundredvis vandrede på motorvejen fra Rødby i forsøget på at nå Sverige.

Også på Sønderjyske Motorvej E45 vandrede hundredvis af flygtninge den 9. september 2015. Med flygtningekrisen blev 2015 det år, hvor allerflest personer søgte asyl i Danmark.

Se her, hvor mange personer der hvert år har søgt asyl i Danmark de sidste 20 år:

* 2000: 12.200 personer

* 2001: 12.512 personer

* 2002: 6068 personer

* 2003: 4593 personer

* 2004: 3235 personer

* 2005: 2281 personer

* 2006: 1960 personer

* 2007: 2246 personer

* 2008: 2409 personer

* 2009: 3855 personer

* 2010: 5115 personer

* 2011: 3806 personer

* 2012: 6184 personer

* 2013: 7557 personer

* 2014: 14.792 personer

* 2015: 21.316 personer

* 2016: 6266 personer

* 2017: 3500 personer

* 2018: 3559 personer

* 2019: 2716 personer

* 2020: 834 personer per 31/8

Kilde: Danmarks Statistik

/ritzau/