NOTE: Efter NB-Økonomis afdækning af de mystiske ændringer af de aldersbestemte udgiftsbehov i meddelelsen om tilskud og udligning, har Social- og Indenrigsministeriet trukket tilskudsudmeldingen tilbage. Derfor er oplysningerne i denne artikel forældet.

Mindre end en uge efter Folketinget vedtog den største reform af den kommunale udligning siden strukturreformen i 2007, viser nye tal fra Social- og Indenrigsministeriet, at effekten for en lang række kommuner bliver markant anderledes, end politikerne og offentligheden hidtil har fået oplyst.

Ændringen er en følge af, at de såkaldte aldersbestemte udgiftsbehov har ændret sig dramatisk, og dermed ændrer udligningen til kommunerne sig også markant. Mens kommunernes tilskud via udligningssystemet til skolebørn stiger med 19,4 procent, så falder kommunernes tilskud via udligningssystemet med 21,1 procent for de ældre over 85 år.

De nye tal falder som en bombe i mange kommuner, fordi især kommuner med få børn og mange ældre mister et stort beløb i udligning, og dermed ikke får den gevinst af udligningsreformen, som netop de kommuner havde set frem til.

Lolland Kommune er en af de kommuner, som bliver hårdt ramt af ændringen. Da ministeriet offentliggjorde udligningen for 2021, fik kommunen 55,1 millioner kroner mindre end forventet ud fra den prognose, som udligningseksperterne i Dataproces udarbejdede for kort tid siden. Og den ændring skyldes helt overvejende ændringen i de demografiske udgiftsbehov.

"Grunden til at vores seneste prognose afviger markant fra udmeldingen skyldes de ændringer af enhedsbeløbene for særligt de 0-16 årige og 85+ årige, der er sket mellem de to opgørelser," siger Kasper Lund Nødgaard, der er projektansvarlig for udligning i Dataproces.

Han oplyser, at alene ændringen af de aldersbestemte udgiftsbehov koster Guldborgssund kommune 45 millioner kroner. Dermed har Guldborgssund mistet omkring halvdelen af kommunens gevinst ved udligningsreformen.

Det er ikke lykkedes for NB-Økonomi at kortlægge de eksakte effekter af den overraskende store ændring i de aldersbestemte udgiftsbehov. For at give et billede af effekten har NB-Økonomi i nedenstående kort vist, hvor meget ændringen for udgiftsbehovene for børn og ældre flytter i udgiftsbehov mellem kommunerne. For at neutralisere for kommunernes størrelse er det udregnet pr. indbygger.

Selv om det flytter to- og trecifrede millionbeløb i udligning for mange kommuner, så er udregningen af de aldersbestemte udgiftsbehov et af de områder, som offentligheden har mindst indsigt i.

Det har altid været praksis, at ministeriet blot melder tallene ud. Men det fremgår af loven, at tallene ud fra kommunernes budgetter skal afspejle fordelingen af udgifterne til de enkelte aldersgrupper.

Rent praktisk tager embedsmændene de samlede kommunale budgetter og fordeler hver enkelt post ud på de enkelte aldersgrupper. Det var kendt, at udgiftsbehovene for de 17-64 årige ville stige markant, fordi udgifterne til dagpenge, flexjob og en række andre arbejdsudgifter blev lagt ind i udligningssystemet fra 2021.

Det er til gengæld uklart, hvorfor udgiftsbehovene til børnene stiger så markant og falder tilsvarende hos de ældre. Da en ændret konteringsplan i 2018 flyttede cirka 700 millioner kroner fra kommuner med mange ældre til kommuner med få ældre, besluttede den daværende VLAK-regering at kompensere kommunerne i to år.

Det er uklart om partierne bag udligningsreformen har været vidende om, at Social- og Indenrigsministeriet var på vej med markante ændringer af de aldersbestemte udgiftsbehov, og at det ville ændre effekten af udligningsreformen markant.

Læs den uddybede version i NB-Økonomi (kræver abonnement):