Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, der også er formand for Danske Regioners psykiatri og socialudvalg, er bekymret over, at coronakrisen tilsyneladende holder psykisk syge ude af behandlingssystemet. (Arkivfoto)

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, der også er formand for Danske Regioners psykiatri og socialudvalg, er bekymret over, at coronakrisen tilsyneladende holder psykisk syge ude af behandlingssystemet. (Arkivfoto) - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Regionerne slår alarm: Hvor er de sindslidende?

Psykisk syge glemmes og isoleres under coronakrisen. Fagfolk frygter, at der på den anden side af epidemien kommer en kæmpe bølge af patienter.

Udgivet: 17/04/2020

Del artiklen:

Over hele landet holder personer med tydelige tegn på psykisk sygdom som angst, stress og depression sig hjemme i stedet for at opsøge en læge og få hjælp.

Det får nu regionerne, der driver de psykiatriske afdelinger, til at slå alarm, skriver Politiken fredag.

- Det er ligesom med kræft, der ikke bliver opdaget i tide, siger Sophie Hæstorp Andersen, der er formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg:

- Jo længere man går rundt med en uopdaget og ubehandlet depression, jo sværere er det at give en ordentlig behandling, siger hun.

I sin nye status over coronaepidemien kalder Sundhedsstyrelsen det meget bekymrende, at antallet af personer, der bliver henvist til undersøgelse på baggrund af mistanke om psykisk sygdom, er faldet med 60 procent, mens epidemien med Covid-19 har lukket store dele af Danmark ned.

Frygter, at psykisk syge holder sig hjemme

I Dansk Psykiatrisk Selskab, der er psykiaternes faglige talerør, siger formand Gitte Ahle, at nedgangen ikke skyldes, at folk som ved et trylleslag er blevet raske. Hun frygter, at folk holder sig hjemme, fordi de er bange for at blive smittet med corona hos lægen.

- Vi forventer en kæmpe bølge af patienter på den anden side af epidemien. De vil have det dårligere, end hvis de var behandlet i tide.

- Deres tilstand vil være forværret, og en del, som kunne have klaret sig med ambulant behandling, vil desværre have brug for at blive indlagt, siger hun til Politiken.

I landsforeningen Sind siger formand Knud Kristensen, at man ikke kan formode, at "corona kurerer psykisk sygdom, så de må være derude".

Men hvor familie eller socialt netværk tidligere ville have opdaget de pårørendes mentale vanskeligheder, står de nu alene med tankerne, fordi vi er isoleret fra hinanden.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Emner: Forebyggelse, Styring

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]