- Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Flere på arbejdsmarkedet får ledigheden til at stå stille

I 2019 har ledigheden ikke rykket sig ud af flækken, hvilket hænger sammen med stigende arbejdsstyrke. Se nyeste ledighedstal for alle kommuner her.

Udgivet: 31/10/2019

Del artiklen:

Selv om 400 personer kom ud af arbejdsløshed i september, stod ledigheden på det danske arbejdsmarked stille.

Samlet set står 104.300 personer klar til at tage et job. Det svarer til en ledighed på 3,7 procent, hvilket har været niveauet stort set uafbrudt siden slutningen af 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene dækker over folk på dagpenge og kontanthjælp, men også personer i aktivering på de to offentlige ydelser.

At ledigheden står stille, selv om antallet af ledige falder, hænger sammen med, at der er flere folk på arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet en stigende pensionsalder, og at flere udlændinge kommer og arbejder.

Ser man på aldersgrupper, er det særligt de 25-29-årige, som står uden arbejde. Her er ledigheden på knap syv procent.

Flad udvikling kan være et positivt tegn

Flere økonomer ser den flade udvikling i ledigheden som et positivt tegn, fordi flere af Danmarks nabolande - herunder Tyskland - har været ramt af en økonomisk afmatning.

- Selv om de fleste indikatorer for arbejdsmarkedet peger mod opbremsning, så går det altså heller ikke værre, end at markedet har fundet plads til den voksende arbejdsstyrke ind til videre i år, skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Selv om der er tegn på opbremsning, er der ikke udsigt til mindre efterspørgsel på ansatte.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, peger på, at virksomheder i Danmark i september opslog 20.000 stillinger. Det betegner han som "ganske højt".

Jeppe Juul Borre forventer en fremgang i beskæftigelsen i 2019 på 30.000 og 20.000 næste år.

Der er dog risiko for, at en nedtur i udlandet vil ramme dansk økonomi.

- Vi er en lille åben økonomi og kommer heller ikke til at slippe fri af kløerne af en omfattende handelskrig eller recession.

- Det vil gå ud over humøret hos danske virksomheder og danske arbejdspladser. Brexit som risikofaktor har bevæget sig lidt længere væk, men står fortsat på risikolisten, skriver han i en kommentar.

FAKTA

Ifølge de nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik lå bruttoledigheden i september på 3,7 procent af arbejdsstyrken. Her er ledigheden i procent i landets 98 kommuner:

  1. Brøndby: 5,7 procent.
  2. Ishøj: 5,6 procent.
  3. Læsø: 5,5 procent.
  4. Aalborg: 5,0 procent.
  5. Albertslund: 5,0 procent.
  6. Lolland: 4,8 procent.
  7. Odense: 4,8 procent.
  8. Aarhus: 4,6 procent.
  9. København: 4,6 procent.
  10. Fanø: 4,5 procent.
  11. Vordingborg: 4,5 procent.
  12. Guldborgsund: 4,4 procent.
  13. Høje-Taastrup: 4,4 procent.
  14. Rødovre: 4,4 procent.
  15. Samsø: 4,4 procent.
  16. Langeland: 4,3 procent.
  17. Fredericia: 4,2 procent.
  18. Norddjurs: 4,2 procent.
  19. Frederikshavn: 4,1 procent.
  20. Nordfyns: 4,1 procent.
  21. Slagelse: 4,1 procent.
  22. Svendborg: 4,1 procent.
  23. Glostrup: 4,0 procent.
  24. Vesthimmerlands: 4,0 procent.
  25. Hjørring: 3,9 procent.
  26. Nyborg: 3,9 procent.
  27. Odsherred: 3,9 procent.
  28. Frederiksberg: 3,8 procent.
  29. Randers: 3,8 procent.
  30. Assens: 3,7 procent.
  31. Bornholm: 3,7 procent.
  32. Brønderslev: 3,7 procent.
  33. Helsingør: 3,7 procent.
  34. Kerteminde: 3,7 procent.
  35. Næstved: 3,7 procent.
  36. Ærø: 3,7 procent.
  37. Faaborg-Midtfyn: 3,6 procent.
  38. Hvidovre: 3,6 procent.
  39. Mariagerfjord: 3,6 procent.
  40. Sorø: 3,6 procent.
  41. Struer: 3,6 procent.
  42. Aabenraa: 3,5 procent.
  43. Ballerup: 3,5 procent.
  44. Kalundborg: 3,5 procent.
  45. Syddjurs: 3,5 procent.
  46. Sønderborg: 3,5 procent.
  47. Faxe: 3,4 procent.
  48. Haderslev: 3,4 procent.
  49. Horsens: 3,4 procent.
  50. Kolding: 3,4 procent.
  51. Thisted: 3,4 procent.
  52. Tønder: 3,4 procent.
  53. Esbjerg: 3,3 procent.
  54. Ikast-Brande: 3,3 procent.
  55. Jammerbugt: 3,3 procent.
  56. Stevns: 3,3 procent.
  57. Gladsaxe: 3,2 procent.
  58. Herning: 3,2 procent.
  59. Ringsted: 3,2 procent.
  60. Vallensbæk: 3,2 procent.
  61. Halsnæs: 3,1 procent.
  62. Køge: 3,1 procent.
  63. Silkeborg: 3,1 procent.
  64. Vejle: 3,1 procent.
  65. Viborg: 3,1 procent.
  66. Holbæk: 3,0 procent.
  67. Morsø: 3,0 procent.
  68. Rebild: 3,0 procent.
  69. Tårnby: 3,0 procent.
  70. Gentofte: 2,9 procent.
  71. Greve: 2,9 procent.
  72. Roskilde: 2,9 procent.
  73. Herlev: 2,8 procent.
  74. Middelfart: 2,8 procent.
  75. Vejen: 2,8 procent.
  76. Fredensborg: 2,7 procent.
  77. Frederikssund: 2,7 procent.
  78. Lemvig: 2,7 procent.
  79. Lyngby-Taarbæk: 2,7 procent.
  80. Odder: 2,7 procent.
  81. Egedal: 2,6 procent.
  82. Gribskov: 2,6 procent.
  83. Lejre: 2,6 procent.
  84. Ringkøbing-Skjern: 2,6 procent.
  85. Rudersdal: 2,6 procent.
  86. Billund: 2,5 procent.
  87. Dragør: 2,5 procent.
  88. Hillerød: 2,5 procent.
  89. Holstebro: 2,5 procent.
  90. Varde: 2,5 procent.
  91. Favrskov: 2,4 procent.
  92. Furesø: 2,4 procent.
  93. Hedensted: 2,4 procent.
  94. Hørsholm: 2,4 procent.
  95. Skive: 2,4 procent.
  96. Solrød: 2,4 procent.
  97. Skanderborg: 2,3 procent.
  98. Allerød: 2,0 procent.

Tallene i opgørelsen er sæsonkorrigerede og dækker over fuldtidsledige.

Kilde: Danmarks Statistik

jornns /ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: Ledighed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]